Når lærere og pædagoger samarbejder om læselyst i indskolingen

Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere kan understøtte børns læselyst i indskolingen. For at få samarbejdet til at fungere, må man være reflekterende, nysgerrig og afsætte tid til at mødes. Og man må turde at være uenig.  

Nogle gange bliver et tværprofessionelt samarbejde dikteret oppefra, andre gange opstår det spontant og med udgangspunkt i fælles indsatser, fx om læselyst. Uanset hvad, så kræver det, at man løbende snakker sammen og inddrager hinanden i nogle fælles drøftelser over, hvad et begreb som læselyst indebærer, og hvad man helt konkret skal samarbejde om. Man er nødt til at være nysgerrig på, hvordan hinandens daglige praksis fungerer, og reflektere over, hvorfor man ikke nødvendigvis har den samme faglige opfattelse af elevinddragelse, læring og læsning. På den måde arbejder man sig henimod en fælles forståelse af læselyst og andre temaer, man skal samarbejde om. 

Hvorfor arbejde tværprofessionelt om læselyst i indskolingen? 

Læselyst opstår i trygge relationer, legende læringsmiljøer og meningsfulde samtaler. Når både lærere, vejledere og pædagoger arbejder sammen, kan man skabe helhedsorienterede forløb og indsatser, hvor læsning forbindes med børns følelser, erfaringer og interesser. 

Læsning i skolen har ofte fokus på teknik, strategier og progression, men læsning handler også om børns sociale, emotionelle og sproglige udvikling. I et tværprofessionelt samarbejde kan lærere og pædagoger være med til at spotte og støtte de børn, der har læsevanskeligheder, eller som har lav selvtillid i forhold til læsning. Pædagogens relationelle arbejde og viden om børns trivsel og motivation kan fx være afgørende for at inkludere flere i læsefællesskabet og give dem gode læseoplevelser.  

Når læselyst understøttes både i undervisningen og i SFO/fritidstilbud, oplever barnet, at læsning ikke kun hører til i klassen, men er en meningsfuld del af hverdagen. Bøger, samtaler og temaer kan følge barnet på tværs af kontekster, hvilket øger genkendelse og motivation. Overgangen fra børnehave til skole kan eksempelvis være en sårbar periode. Et tværprofessionelt fokus på læselyst gør det muligt at skabe kontinuitet og sammenhæng, fx ved at bruge fælles bøger og genkendelige aktiviteter, som gør barnet trygt og mere motiveret for at læse. 

Tværprofessionelt samarbejde om bøger som overgangsobjekter 

Et eksempel på et tværprofessionelt samarbejde med fokus på overgangen mellem børnehave og skole/SFO er projektet Sproggaven med i skole. Sproggaven med i skole styrker børns overgang fra dagtilbud til skole og skaber et stærkt fagligt og tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, pædagoger i SFO og pædagoger i dagtilbuddene. Et omdrejningspunkt i projektet er 16 børnebøger, som børnene har mødt og fået læst højt i vuggestue og børnehave. Idéen er, at de skal møde de samme bøger igen i skole og SFO, så de oplever genkendelighed og deltagelsesmuligheder i skolen.

De 16 bøger fungerer som såkaldte overgangobjekter. De er både bindeled mellem dagtilbud og skole/SFO og samlingspunkt for det tværprofessionelle samarbejde. Når velkendte bøger som eksempelvis Guldlok, Vitello-bøgerne eller Den Grimme Ælling bruges i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse/SFO, oplever lærere og pædagoger, at børnene deltager med nysgerrighed og genkendelse, og at læselysten vokser. Børnene giver udtryk for, at samtale, genfortælling og leg er sjovt og spændende, og at de får lyst til at læse mere derhjemme. Den læseoplevelse, der går på tværs af børnenes mange arenaer, skaber et solidt udgangspunkt for det tværprofessionelle samarbejde.  

Forudsætninger for det tværprofessionelle samarbejde om læselyst i indskolingen 

Forudsætninger for det tværprofessionelle samarbejde er:  

• at man får afsat tid til at mødes  
• at møder har et tydeligt fagligt fokus  
• at man er nysgerrig på hinandens praksis  
• at man er ligeværdige i samarbejdet 
• at møder faciliteres 

Det er hensigtsmæssigt at indlede med at gøre hinanden klogere på de forskellige rammebetingelser, man arbejder under i hhv. skole og SFO.  

Det at være nysgerrig på hinandens praksis og professionsidentitet betyder, at man udveksler erfaringer med, hvordan man arbejder med at styrke børns læselyst. Man må være nysgerrig, tålmodig og villig til at se tingene fra et andet perspektiv end ens eget. 

Det tværprofessionelle samarbejde fordrer, at begge parter ser på sig selv udefra og tør reflektere over forskellige måder at tilgå læsning på. Det kan fx være at undre sig over, hvorfor der ikke er bøger i klasseværelset, eller hvorfor højtlæsning aldrig foregår i SFO-tid. Hvis det kan lade sig gøre, er det udbytterigt at tage på besøg hos hinanden for at observere hinandens praksis (se skema A, B og C, s. 64, 65 og 66 i Sammen om børns læseglæde – en arbejdsbog).
En mulighed kan også være at tage en reflekterende samtale i det tværprofessionelle team vha. samtaleværktøjet Vores læsemiljø. 

At facilitere et møde

Det at facilitere et møde betyder, at nogle tager ansvar for at styre mødet, gerne ved hjælp af en dagsorden, sådan at man når frem til større afklaring og handlekraft.

Alle skal have mulighed for at blive hørt, og ingen skal have ordet hele tiden, men der skal også være fremdrift i samtalen. Man kan eksempelvis tage afsæt i “mødediamanten” (se modellen nedenfor).

To refleksionsspørgsmål  

• På hvilken måde vil du gerne samarbejde med andre fagpersoner/professioner om børns læselyst? 
• Hvordan vil du/I gerne inddrage elever i det tværprofessionelle samarbejde om læselyst?