SFO og klub er gode rammer for læsning, og så er det vigtigt at inspirere til læsning i fritiden og derhjemme. Her finder du vidensartikler om og værktøjer til arbejdet med læselyst. Vidensartiklerne giver baggrundsviden, værktøjerne er inspiration til praksis. Brug filterfunktionen nedenfor og find det indhold, der er relevant for dig. Når du klikker på Viden ser du vidensartiklerne, når du klikker på Værktøjer ser du værktøjerne.
Engelske tekster og litteratursamtaler læser verden ind i klasseværelset
Når elever anbefaler bøger til hinanden og deler deres oplevelser på engelsk, udvider de deres engelske ordforråd, styrker deres læselyst og opdager hinanden som læsere. Værktøjet her kan bruges i undervisningen og er udviklet, så det kan understøttes af skolebiblioteket, der kan hjælpe med at finde et bredt udvalg af engelsksprogede bøger.
Samtalekortene understøtter engagerende og undersøgende litteratursamtaler, hvor udskolingselever tager afsæt i egne læseoplevelser og deler personlige og kreative fortolkninger af litteraturen med hinanden.
Læs og reager med emojis er en enkel affektiv litteraturaktivitet, hvor eleverne lægger udklippede emojis ind på siderne, imens de læser skønlitterære bøger. Værktøjet er udviklet til brug for bogklubber i danskundervisningen i 5.-9. klasse, men kan også anvendes mere bredt under læsning i skole og fritid.
Værktøjet giver lærere og skolebibliotekarer inspiration til, hvordan skolebiblioteket kan gøre lydbøger synlige, indbydende og lettilgængelige for eleverne.
Værktøjet er en guide til, hvordan I som skole kan styrke jeres elevers hjemmelæsning ved at holde et fælles udviklingsmøde, hvor I diskuterer hjemmelæsningens potentialer og udfordringer.
At læse eller ikke at læse på engelsk - is that the question?
Læsning på engelsk og på dansk kan berige hinanden, og det at læse bøger på engelsk kan styrke interessen for også at læse bøger på dansk. Derfor må lærere og pædagoger understøtte elevernes engelske læseinteresse.
SLAM! KLASK! BANG! Tegneserier til skole og fritid
Tegneserier har en umiddelbar appel til mange unge læsere. De dækker alle typer genrer, emner og stilarter, og findes i alle sværhedsgrader. Derfor er tegneserier velegnede til såvel værk- som fritidslæsning.
Hvordan kan man som lærer, læsevejleder og skolebibliotekar klæde forældrene på til, at hjemmelæsning bliver en god oplevelse? Denne artikels svar er at lade to T´er og to S´er være udgangspunktet: Tid & Tekster + Samvær & Stemning.
Tendenser i børns lyst til læsning – hvad vi ved om danske børns læselyst
I denne artikel får du en kort opsummering af den viden, vi har om børn og unges læselyst. Det sker med afsæt i de seneste større undersøgelser: PISA 2022, PIRLS 2021 og Børn og unges læsning 2021. De tegner et billede af læsning i en foranderlig tid, der kalder på nye undersøgelser og på handling.
Læsning i hjemmet – et indblik fra læseundersøgelsen PIRLS
De fleste kender PIRLS som en undersøgelse af læsekompetence hos elever i 4. klasse. Hvad færre måske ved er, at PIRLS også belyser forhold i hjemmet med betydning for elevernes læsning.
Vores læselystmiljø er værktøjer til teamsamtaler, der støtter det tværprofessionelle indskolingsteams arbejde med klassens/SFO’ens læselystmiljø. Formålet er at blive klogere på, hvad der karakteriserer læselystmiljøet, og hvordan man fremover kan forbedre det og derved styrke børns læselyst.
Læselystlabyrinten fremhæver biblioteket som et undersøgende rum, hvor eleverne møder litteraturen som en oplevelse. Få inspiration til at lave læselystlabyrinter på skolebiblioteket.
Booktalks er en måde at præsentere bøger på, som kan inspirere eleverne til at gå på opdagelse i bogsamlingen, og som kan være med til at styrke deres læselyst.
Gå til forsiden
