Dorthe Carlsen
Dorthe Carlsens forskningsinteresser er inden for læremidler, literacy, fagdidaktik og læreruddannelse. Hun er optaget af analyse og vurdering af læremidler, men også af brug af læremidler: Hvad er gode læremidler for hvem og under hvilke betingelser? Hvad er forskellige læremidlers potentialer – og begrænsninger? Hvordan støttes lærere i brug af læremidler? Hvad er gode læremidler set fra elevens perspektiv? Hvordan kan læremidler bruges som løftestang for skoleudvikling?