Elevens perspektiv som drivkraft

Læselyst.nu

I denne artikel får du nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan engagere elever i læsning ved at give dem medbestemmelse og råderum. Der er særligt fokus på fri- og fritidslæsning, men med skolen som afsæt og folkebiblioteket som medaktør.

Børnene har også været med til at idégenerere i de forskellige indsatser på forskellige niveauer – og det har virket hver gang pga. ejerskab – ikke pseudo – men rigtig indflydelse og medbestemmelse …

... hele elevinddragelsen har gjort en forskel ... og det ses på udlån og: Vi vil fremadrettet inddrage børn og unge meget mere i beslutningerne.

De to citater er fra voksne deltagere i projektet National indsats for børn og unges læseglæde, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod bag, og som foregik fra 2023 til 2025. Projektet omfattede 35 kommuner fra hele landet, og formålet var at skabe læseglæde ved at styrke samarbejdet mellem skole- og folkebibliotekarer. Samtidig var det et krav, at man arbejdede med nye tilgange, hvor børn og unge blev involveret aktivt i de indsatser, kommunerne skulle udvikle. Samlet set mundede det ud i fem forskellige måder at inddrage elever på, som vil blive udfoldet og konkretiseret i det følgende.

Fem inddragelsestyper

Inddragelsen af elever i projektet kan sammenfattes i fem deltagelsesroller med fokus på læseglæde:

Elever som litteraturformidlere, der giver indblik i egen læselyst og litteraturinteresser
Elever som medansvarlige for materialesamlingen, der fx tager på bogmesser og køber og kasserer bøger
Elever som miljøansvarlige og indretningsarkitekter, hvor de fx er med til at indrette læsemiljøer og læsehuler og gentænke brug af klasserum og andre fysiske lokaliteter
Elever som eventansvarlige, hvor de fx har opgaven med at planlægge forældremøder og samarbejde med kunstnere
Elever som medlemmer af styregrupper med den særlige rolle at repræsentere andre elever på tværs af skoler og deltage i centrale beslutningsprocesser i forbindelse med læseglædeindsatser

1. Elever som litteraturformidlere

Vi ved fra vores nationale undersøgelser af børn og unges læse- og medievaner, at mange har svært ved at finde læsestof, der interesserer dem.

Flere kommuner har netop arbejdet med at få afdækket, hvad børn gerne vil læse, hvis de selv må bestemme.

Jeg Læser Fordi Model — Skolekonsulent Gitte Barsballe Anderson og bibliotekar og teamleder Cæcilie Hald Møllers oversættelse af *Model for læsningens drivkræfter*

Et eksempel er Kolding Kommune, hvor man arbejdede med afsæt i Model for læsningens drivkræfter, som er en model, der søger at tegne et mangfoldigt billede af, hvad børns læsning kan være. Her oversatte skolekonsulent Gitte Barsballe Anderson og bibliotekar og teamleder Cæcilie Hald Møller sammen modellens fire felter: læselyst, læsemotivation, litteraturengagement og litteraturinteresse til en elevvenlig udgave med overskriften ”Jeg læser, fordi...”

I samarbejde med skolernes PLC-medarbejdere brugte de den som grundlag for en grundig snak med eleverne om deres interesser og ønsker i forhold til læsning. Den indsamlede viden blev sammen med Læselandskabet (Bibliotekernes Sprog- og Læsespor) brugt til at finde bøger til hver enkelt elev, som så kom ud i klasserne til fritidslæsning.

2. Elever som medansvarlige for materialesamlingen

I flere kommuner har eleverne været med til at opdatere skolernes materialesamlinger. De har både været med til at sortere og kassere i den eksisterende samling og haft indflydelse på indkøb af nye titler til biblioteket.

Vitaskolen Plc Stine Reinholt Hansen — Biblliotekarer præsenterer bøger på en rullende bogvogn.

Skoler og folkebiblioteker har desuden samarbejdet om at give eleverne en ny og mere direkte adgang til folkebibliotekernes materialesamling med afsæt i elevernes egne ønsker. Folkebibliotekarer har desuden forsynet skolerne med bøger til eleverne, som lærere og elever til gengæld har samarbejdet om at gøre mere synlige på skolen, fx som i Esbjerg med en rullende bogvogn.

En bogvogn fyldt med bøger og udsmykket af skolens elever kan transporteres rundt på skolen og derved være synlig mange forskellige steder. På bogvognen er der monteret en postkasse, så eleverne kan komme med ønsker til læsestof.

3. Elever som miljøansvarlige og indretningsarkitekter

På nogle skoler har det givet et større engagement og lyst til at læse, at man har rykket læsningen ud af klasserummet og ind i et miljø, som eleverne selv har fået lov til at indrette og indkøbe møbler til. Kendetegnende er, at det er miljøer, der indbyder til afslapning, hygge og læsning i fællesskab. Der er en mere hjemlig atmosfære, og det er medvirkende til, at læsning ikke føles som en pligt på samme måde, som når det foregår i klasserummet, der naturligt nok er indrettet til læring og det at arbejde med skoleaktiviteter. Følgende citat fra elever indkredser betydningen af at have tid til læsning i et frirum, man selv har været med til at indrette:

20 min. læsetid i klassen er ALT for meget. 20 min. læsetid i læsemiljøet er ALT for lidt.

4. Elever som eventansvarlige

I projektet har elever haft stor medbestemmelse i forhold til forskellige læsefremmede events. Det har bl.a. omfattet forfattere, hvor eleverne selv har bestemt, hvem der skulle på besøg på skolen, og forældre som en særskilt vigtig målgruppe, man gerne ville have med til at styrke læseglæden.

Et eksempel er Rødovre Kommune, hvor elever var hovedaktører i et forældremøde afholdt på folkebiblioteket. Her fortalte børnene de fremmødte voksne, hvordan de godt kunne tænke sig, at læsningen skulle foregå derhjemme, og de gav gode råd til, hvordan man kan gribe det an i familierne som et fællesprojekt.

Rødovre Bibliotek havde til anledningen udviklet nogle samtalekort, som familier kan benytte til fælleslæsning derhjemme. Kortene er både quizspørgsmål til forskellige konkrete bøger og mere åbne spørgsmål, der fx handler om, hvordan det skulle se ud, hvis man skulle planlægge den perfekte læsesituation.

5. Elever som medlemmer af styregrupper

Enkelte steder har elever haft meget stor medbestemmelse ved at indgå i styregrupper, der har skullet beslutte, hvilke tiltag skolen eller kommunen ville arbejde med. Her har en løbende dialog og en meget stor gensidig respekt præget samarbejdet mellem børn og voksne.

Eleverne har fx bidraget til, at styregruppen holdt fokus på at være nytænkende fremfor at gå ned ad allerede afprøvede stier, og eleverne har bl.a. synliggjort de voksnes fordomme om, hvad der interesserer børn og unge, og hvilke læseaktiviteter de synes er spændende. På spørgsmålet om, hvad det er, børn kan bedre end voksne, er et svar:

Jeg ved det ikke helt, nok mest, at vi har mere fantasi end dem [voksne] … og de har mere sådan med regler og sådan noget.

Refleksionsspørgsmål:

I hvilken udstrækning inddrager I elever i jeres arbejde med læsning på skolen?

Hvordan kunne I tænke jer at inddrage børn i jeres egen indsats for at styrke børns læseglæde?

Anbefalinger til videre læsning

Hansen, S., & Hansen, T. (2023). Børns og unges læseglæde: En forundersøgelse af arbejdet med børn og unges læseglæde og læsekultur med særligt fokus på samarbejde mellem folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Hansen, S., Hansen, T., & Reng, M. (2025). Evaluering af National indsats for børn og unges læseglæde. Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Hansen, S., Gissel, S. T., & Puck, M. (2018). Børns læsning 2017. Læremiddel.dk og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Hansen, T., Hansen, S., & Pettersson, M. (2022). Børns læsning 2021. Aarhus Universitetsforlag.

Hansen, T. (2024). Læsningens drivkræfter. Aarhus Universitetsforlag.

Hauer, K. (2024). Læsning og fordybelse. Aarhus Universitetsforlag.

Henkel, A., & Christensen, N. (red.) (2024). Alliancer – børn, voksne, litteratur og medier. Hans Reitzels Forlag.

Lund, H. (2024). Læselyst og læseulyst ved stillelæsning. Portrætter af seks stillelæsende elever. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.

Bibliotekernes Sprog- og Læsespor (u.å.). Børneinddragelse: Viden og inspiration til at sætte børn i centrum for litteraturformidlingen.

Elevens perspektiv som drivkraft

Kunsten at vælge den rigtige bog

Inddrag eleverne i læseglædeindsatser