Hop direkte til indhold

Inddrag eleverne i læseglædeindsatser

Q1A9008 Web

Hvis du vil kvalificere elevinddragelse, kan det være godt at reflektere over, hvordan du vil inddrage eleverne, og hvad det betyder for deres deltagelsesmuligheder. Her får du to værktøjer, der kan hjælpe med at kvalificere elevinddragelse.

Hvis du vil kvalificere elevinddragelse, kan det være godt at reflektere over, hvordan du vil inddrage eleverne, og hvad det betyder for deres deltagelsesmuligheder. Det handler ikke nødvendigvis om at inddrage mest muligt, men om at deltagelse og medbestemmelse kvalificeres og tilpasses situationen og de børn og voksne, der skal samarbejde om læseglæde. Her får du to værktøjer, kan hjælpe med at kvalificere dine tiltag. 

  1. En stige/model, der udlægger forskellige måder at inddrage børn på

  2. Ti refleksionspørgsmål, fagpersoner kan stille sig selv og hinanden, hvis I vil arbejde med elevinddragelse

Sammen kan de to værktøjer både bruges som afsæt for kommende aktiviteter, hvor I gerne vil arbejde med inddragelse og medbestemmelse, og som evalueringsværktøj i forhold til tiltag, I allerede har afviklet, og gerne vil lære af.

Deltagelsesstigen

Stigen består af otte trin, som kort udfoldes og konkretiseres nedenfor. Ved at sammenholde aktiviteter, ressourcer og involverede personer med de forskellige trin bliver det muligt at diskutere, hvordan I kan inddrage børn, så det både bliver kvalificeret og meningsfuldt for dem, der skal medvirke. 

Stigen viser forskellige grader af inddragelse, men de øverste trin er ikke nødvendigvis de bedste i alle situationer og kontekster. Stigen skal nærmere tænkes som et stillads, der kan bygges op og pilles ned alt efter behov. 

218733 Deltagelsesstigen V3

Roger Harts model for deltagelse 
Deltagelsesstigen, der er udviklet af forskeren Roger Hart, er blevet inddraget i forskellige sammenhænge med fokus på børneinddragelse, bl.a. på Bibliotekernes Sprog- og Læsespor og hos Nordea-fonden.

I den udgave du ser til venstre, har den fået en egen oversættelse med afsæt i projektet National indsats for børn og unges læseglæde og med fokus på inddragelse i relation til at styrke børns læseglæde i skolen. 

De otte trin: 

De øverste fem trin er reel og ægte deltagelse, hvor børn aktivt inddrages og får indflydelse: 

8. Børn og unges initiativer og fælles beslutninger med voksne
Der er tale om voksnes initiativer og fælles beslutninger med børn og unge,
idet børn og voksne samarbejder og deler ansvar. Der er medansvar og medbestemmelse. De voksne beslutter fx, at der skal være et læsemiljø, men børn og voksne planlægger, træffer beslutninger og indretter i fællesskab, og hvor alles bidrag vægtes lige. 

H8A0372

7. Børn og unges initiativ og ledelse
Når der er tale om børn og unges initiativer og fælles beslutninger med voksne er der sket
en modning, hvor de voksne inviteres ind igen. De opfattes som ligeværdige parter, og man er tryg ved, at de ikke overruler. De kan blive tildelt roller, men det er en ligeværdig samskabelse, hvor der ikke er forskel på voksne og børn.  

6. Voksnes initiativer og fælles beslutninger med børn og unge
Her er der tale om børn og unges initiativ og ledelse, hvor børn og unge tager initiativet og leder processerne, fx en temadag, hvor børnene fuldt og helt bestemmer indhold og aktiviteter, så længe love og regler overholdes. Voksne er i udgangspunktet ikke inviteret med i beslutningsprocesserne. 

5. Konsulteret og informeret,
Det drejer sig om deltagelse,
hvor børn og unge høres, og deres input bruges, selvom voksne stadig leder processen. Her spørger man om børnenes mening. De har ikke direkte beslutningskraft, men man bruger deres opfattelser og perspektiver. Det er en pragmatisk løsning, hvor man ikke lover for meget. 

4. Tildelt og informeret
Her er a
ktiviteterne ledet af voksne, men børn og unge forstår formål og beslutningsprocesser og tildeles roller. Børn har ikke valgmuligheder her, men man tager dem alvorligt og gør sig umage med at forklare, hvad det handler om. 

De tre nederste trin på stigen er ikke reel deltagelse, men de er gode at være opmærksom på: 

3. Symbolsk deltagelse
Børn og unges tilstedeværelse bruges til at skabe et positivt image, uden at deres input bliver værdsat, fx når børn og unge bliver inviteret med til møde, men deres input ikke bliver taget alvorligt. 

2. Dekorativ deltagelse
B
ørn og unges bidrag fungerer som pynt eller underholdning. Det kan fx være, når de optræder ved en begivenhed uden at være involveret i beslutningsprocessen. 

1. Manipuleret deltagelse
Børn og unge bruges til at fremme voksnes agenda uden medbestemmelse. Det er tilfældet, når børn fx deltager i en læsekampagne uden at forstå dens formål. 

Vigtige pointer: 

  • Velfungerende børneinddragelse handler ikke om at nå  højt op på stigen som muligt. 
  • Stigen er en dynamisk størrelse, der skal kunne tilpasses efter børnenes modning, sociale relationer og opgavens kompleksitet. 
  • Stigen skal suppleres med pædagogisk indsigt i den specifikke kontekst og relationerne mellem de involverede.
  • Den passende inddragelse afhænger af konteksten og børnenes ønsker og behov.
  • Ikke alle indsatser eller situationer kræver fuldstændig selvstændighed.
  • Børn skal selv være med til at bestemme graden af deltagelse og selvstændighed. 

Ti refleksionsspørgsmål 

Refleksionsspørgsmålene kan både diskuteres med kolleger og fagfolk udefra, I planlægger at samarbejde med om læseglæde. Der kan både være tale om større projekter, der løber over længere tid, og små tiltag, som fx skal foregå i en lektion, på en udflugt eller en temadag. 

  1. Hvordan forstår I stigen i relation til projekter, I typisk arbejder med? 
  2. I hvilket omfang inddrager I elever, og på hvilke niveauer på stigen? 
  3. Hvad har betydning for, hvordan I inddrager børn?  
  4. Får stigen dig til at tænke, du vil gøre noget anderledes, end du først havde planlagt? 
  5. Med tanke på dine elever, hvordan vil det så bedst give mening, at eleverne deltager? 
  6. Er der forskel på, hvor på stigen dine elever kan indgå, og kan det bruges konstruktivt i både planlægning og afvikling af projektet? 
  7. Giver stigen anledning til at tænke, at I måske godt kan give elevere mere medbestemmelse? 
  8. Er der trin på stigen, hvor I forudser særlige udfordringer i forhold til jeres tiltag og/eller elever? 
  9. Kan man forestille sig, at man fordeler sig på forskellige trin som fagpersoner, fordi det giver bedst mening i forhold til det, man skal bidrage med? 
  10. Hvor tror I, jeres elever selv helst vil placere sig, og kan I komme dem i møde? Begrund og kom gerne med eksempler og/eller forklaringer 
Anbefalinger til videre læsning