Når elever oplever stemthed, får litteratur ”mellem fingrene” og arbejder sansende og skabende med teksters universer, åbnes flere veje ind i og ud af litteraturen. Med eksempler fra en 8. klasses litteraturarbejde med tegneserien Drengene fra Sankt Petri konkretiseres i det følgende, hvordan den sansende, stemte og skabende litteraturundervisning kan give rum for flere måder at deltage i litteraturundervisningen på og dermed skabe læselyst og -engagement.
At læse med ”sanserne forrest”
Ved at vægte den sansende dimension i litteraturundervisningen kan eleverne møde litteraturen ”med sanserne forrest” ved at lytte til, mærke, se og fornemme teksten. Det fremmer en æstetisk læsning, hvor litteraturens ord, rytme, billeder og indtryk vækkes og lagres hos eleverne. Det kan også være, hvordan følelsesmæssige aspekter og identifikation eller det modsatte opstår hos eleverne i mødet med tekstens verden. Den sansende dimension er tæt knyttet til begrebet stemthed, der både kan betegne det, der bliver artikuleret og udtrykt i en kunstnerisk tekst og læserens åbne og ubetingede møde med dens univers (Løgstrup, 2018). Det kan også være det, der skaber oplevelsen af nærvær og tilstedeværelse mellem tekst og læser og medfører, at læseren føler sig forbundet med litteratur (Felski, 2020). At arbejde med stemthed er afgørende i litteraturundervisning, da stemthed forstået som elevens åbne og ubetingede møde med teksten ikke altid opstår af sig selv.
Eleverne får udleveret og begynder læsningen af Drengene fra Sankt Petri i den lokale kirke
For at fordre og udfordre denne åbne tilgang hos eleverne kan det være hensigtsmæssigt at tilrettelægge æstetiske anslag i mødet mellem tekst og læser, så eleverne åbner sig og ”tuner” ind på teksten. Det kan fx være igennem oplæsning, at skabe eller finde et fysisk rum for læsning, der har relation til tekstens univers, artefakter med betydning for teksten eller andre sansebaserede greb. Stemthed kan altså befordres ved, at eleverne mærker teksten, nænsomt bevæger sig ind i dens rum og udtrykker sig om dens stemning, tone og atmosfære. Eleverne kan udtrykke deres oplevelse af tekstens stemning og tone mundtligt og skriftligt, men det kan også være i andre sprog som billedsprog, film, musik, kropssprog osv. I eksemplet her påbegyndte eleverne deres læsning af Drengene fra Sankt Petri i den lokale kirke, da kirkerummet spiller en afgørende rolle i fortællingen.
Den sansende og stemte dimension af litteraturundervisning er tæt knyttet til den skabende dimension. Når eleverne får ”litteratur mellem fingrene” og dermed læser og laver skabende arbejde med teksterne ved brug af såvel analoge som digitale redskaber, bruger de både hovedet og kroppen i deres læsning. Ved at udtrykke sin forståelse og fortolkning af den litterære tekst ved hjælp af skriftbårne, visuelle, auditive, taktile og digitale udtryk opstår der flere veje ind i og ud af teksten og dermed flere deltagelsesmuligheder for mangfoldige elevgrupper. Dermed kommer den enkelte elev tættere på teksten, og teksten kommer tættere på eleven. Helt konkret kan det fx være ved, at eleverne genskaber dele af den litterære tekst i billedlige udtryk eller udtrykker sig om fx den narrative opbygning i form af visuelle fortolkninger.
Herunder er der tre eksempler på, hvordan elever i 8. klasse har læst og skabende forholdt sig til og fortolket Drengene fra Sankt Petri, som de først læste som tegneserie og derefter læste nogle kapitler fra den oprindelige roman og så filmen, som begge er fra 1991. De fik dansktimerne i en uge til at lave en skabende læsning og et produkt ud fra Drengene fra Sankt Petri.
Tre elever genskaber elementer fra de tre versioner i et fjernsyn med fokus på citater
Tre elever fra 8. klasse fortæller om deres produkt, hvor de har lavet en visuel genskabelse af Drengene fra Sankt Petri som hhv. roman, grafisk roman og film.
Tre elever genskaber kirken i computerspil med fokus på den historiske tid
Tre elever fra 8. klasse har genskabt et centralt sted fra Drengene fra Sankt Petri i Minecraft.
En elev digter videre på fortællingen med fokus på de etiske valg i fortællingen
En elev fra 8. klasse fortæller om sit produkt: en ”du-er-hovedpersonen”-bog til Drengene fra Sankt Petri, hvor læseren bliver stillet i nogle af de etiske dilemmaer, som de litterære karakterer kommer i.
Den skabende dimension af litteraturlæsning fokuserer således på, hvordan litterære tekster bærer og skaber betydning, der ikke altid kan verbaliseres og dermed bedre kan udtrykkes gennem konkret skaben. Ved at undersøge relationerne mellem skrift, billede og eventuelt lyd i litterære tekster og selv være skabende i skrift, billede og lyd kan eleverne samtidig blive klogere på sig selv og de udtryksformer, der omgiver dem. Og ved at have åbne opgavetyper med tid til fordybelse og medbestemmelse kan eleverne både arbejde med at analysere og fortolke den litterære tekst, men også at udtrykke sig om, hvad de vurderer er centralt og tankevækkende vha. forskellige udtryksformer.
