Højtlæsning giver indskolingsbørn lyst til at læse

Læselyst.nu

Dato: 1. juni 2026

Stærke fortællinger, genkendelige ritualer og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger har potentiale til at gøre højtlæsningen i indskolingen til en af skolens mest betydningsfulde praksisser.

Højtlæsning som adgang til fantasi og fordybelse

Højtlæsning er mere end en hyggelig aktivitet i skoledagen. Det er en central pædagogisk praksis, der forbinder børns tidlige erfaringer med bøger med deres videre læseudvikling. En god oplæsning er flydende, tydelig og fortolkende – og den udvider børnenes oplevelsesverden med fortællinger og erfaringer, som de kan trække på resten af livet. Når højtlæsningen prioriteres og bæres af et fælles ansvar mellem lærere og pædagoger, skabes et stærkt fundament for læselyst i indskolingen og videre frem.

Forskning i børns læselyst peger på, at oplevelsen af at blive fanget af en fortælling er en central drivkraft i, at børn senere får lyst til selv at læse videre (Lund og Skyggebjerg, 2022). Derfor er højtlæsning ikke blot noget, der skal klares, imens børnene spiser madpakker eller som et frikvarter fra den “rigtige” undervisning. Når voksne i skole eller SFO læser højt for børn, skaber de et litterært rum, der samler børnene om en oplevelse og giver dem noget at tale om, grine af og undre sig over sammen. Som her i de første linjer af Louis Jensens roman ”Drengen, der fik en hunds hjerte” (2016):

“Jeg har lovet at fortælle historien om drengen, der fik stjålet sit hjerte, og i stedet fik en hunds hjerte (…). Historien begynder med en kvinde med en høj hvid pande. Hun solgte hjerter og kørte rundt i en sort varevogn. Hjerterne var inde i bilen i syltetøjsglas (…)”

De fleste børn kan med det samme leve sig ind i bogens univers. De kan – måske - se den sorte varevogn for sig, høre glassene klirre og mærke den mystiske stemning længe før, de selv er i stand til at afkode teksten. Ordene vækker stærke indre billeder, spænding og måske også uro. Hvem er det, der har lovet at fortælle historien? Hvordan kan en dreng få en hunds hjerte? Hvad kan det mon betyde, at damen har en høj pande? Og hvilke slags hjerter putter man i syltetøjsglas?

Oplæsning eller højtlæsning?

Når en voksen læser højt, er fokus typisk på at formidle tekstens indhold korrekt og effektivt, ofte uden didaktisk iscenesættelse eller dialog. Oplæsning derimod er en pædagogisk praksis, hvor den voksne bevidst og planlagt arbejder med stemmeføring, pauser, forklaringer og fælles fortolkning for at støtte elevernes forståelse, engagement og sproglige udvikling (Chambers, 1993; Elbro, 2014).

Uanset om vi taler om højtlæsning eller oplæsning, så praktiseres det overalt, hvor børn og voksne er sammen om bøger. I den tidlige barndom er højtlæsningen ofte ritualiseret, fx når forældre læser godnathistorier i hjemmet, eller når pædagoger i dagtilbud læser med mindre grupper af børn, fx gennem metoden dialogisk læsning, der er kendt for at være velegnet til at udvide børns ordforråd og viden om verden (Jensen, 2007). Dialogisk oplæsning, som metoden oprindelig blev kendt som, er udviklet af en amerikansk forskergruppe og blev første gang beskrevet i en artikel af Whitehurst og kolleger fra 1988. Metoden er afprøvet og udviklet i talrige varianter. Den kendes derfor også under navne som dialogisk læsning, som er en mindre tekstnær udgave, og som udvidet dialogisk læsning (Thorsen, 2019), der også inddrager leg og artefakter som en del af god literacypædagogik i børnehaven, SFO’en og i indskolingen.

Højtlæsning i overgangen fra børnehave til skole

I overgangen fra børnehave til skole bevæger børnene sig fra en legende hverdag til en mere struktureret skoledag. Når skole og dagtilbud arbejder tværprofessionelt i form af videndeling eller overleveringer om bøger eller den højtlæsningspraksis, som børnene allerede kender, kan højtlæsningen blive et trygt og genkendeligt holdepunkt midt i forandringerne. Et sådant tværprofessionelt samarbejde kræver dialog, refleksion og fælles planlægning, men gevinsten for børnene - hvis indskolingslæreren fx vælger kendte bøger og samtalepraksisser, fx dialogisk læsning – kan være glædelige ahaoplevelser, som vækker elevernes minder og sprog om bøger til live: “Det her kan jeg. Det her kender jeg.” Det skaber en rød tråd i deres tidlige møde med litteratur og styrker både faglig udvikling og læselyst (Hannibal og Brink, 2024).

Højtlæsning bygger bro mellem tale og skriftsprog

Højtlæsning styrker ikke kun læselysten, men også børnenes talesprog – som er fundamentet for det skriftsprog, de tilegner sig i indskolingen. Højtlæsning og fælles samtaler om bøger giver børn erfaring med turtagning, lytning og samtale, som er vigtige kompetencer i forbindelse med, at børnene skal lære at læse og skrive. Samtidig bringer højtlæsning et rigt og varieret sprog ind i børnenes hverdag: ordforråd, billedsprog, rytme og sproglige formuleringer, de sjældent møder i daglig tale. Gennem oplæsning lærer børn også at aflæse den voksnes kropssprog, pauser og intonation – og dermed, hvordan mening skabes i det talte sprog (Gjems, 2010). Det er i dette samspil mellem at lytte, tale og forstå, at interessen for skriftsproget kan spire. Læselyst opstår således ikke isoleret i mødet med teksten, men i den levende, sociale brug af sproget, hvor bøger og fortællinger bliver noget, man deler, udforsker og har lyst til at vende tilbage til.

Refleksionsspørgsmål

Hvordan organiserer vi helt konkret vores højtlæsning i hverdagen?
- Hvornår læser vi højt, med hvem og hvor længe, og hvad gør vi for at skabe fordybelse, forventning og fælles opmærksomhed omkring læsesituationen?
Hvordan vælger vi de bøger, vi læser højt?
- Hvordan kan vi tage udgangspunkt i børnenes tidligere erfaringer, interesser og kendte fortællinger, og hvordan deler vi viden om bøger og læsepraksisser på tværs af børnehave, SFO og skole? Hvad kræver det af os at samarbejde med andre professioner om at tage udgangspunkt i børnenes tidligere læseoplevelser?
Hvad gør vi som voksne, mens der bliver læst højt?
- Hvordan bruger vi fx stemme, tempo, pauser og spørgsmål til at engagere børnene, give plads til deres undren og samtaler og støtte deres sprog og forståelse? Hvordan kan vi mærke og høre, at børnene bliver engagerede i vores oplæsning?

Anbefalinger til videre læsning

Hannibal, S. (2025). ”Ordforråd og dialogisk læsning”. I: B. Nielsen, & J. Lieberkind (red.), Danskundervisning 1.-6.: indblik og overblik (2. udg., s. 443-464). Hans Reitzels Forlag. Kapitlet viser, hvordan man med metoden dialogisk læsning kan føre sprogudviklende samtaler med indskolingsbørn, der engagerer dem i børnebøgers universer og styrker ordforrådet.

Hannibal, S., & Brink, E. T. (2024). Dén kender jeg! Kendte bøger og sprogpraksisser skaber kontinuitet mellem børnehave, SFO og indskoling. Viden om Literacy, 35.
I artiklen præsenteres en literacypædagogik, der går på tværs af flere institutioner og professioner, og som både udvikler børnenes sprog og styrker de fagprofessionelles fælles praksis.

Lund, H., & Skyggebjerg, A. (2021). Pædagogisk indblik: Børns læselyst. DPU, Aarhus Universitet/Nationalt Videncenter for Læsning.Aarhus Universitetsforlag / Nationalt Videncenter for Læsning:
13_-_Boerns_laeselyst_-_04-11-2021.pdf.
I forskningsoversigten har læselystforsker Henriette Romme Lund og leder for Nationalt Videncenter for Læsning Anna Karlskov Skyggebjerg foretaget en gennemgang af den internationale forskningslitteratur inden for bl.a. højtlæsningens betydning for børns læselyst.

Litteraturliste

Chambers, A. (1993). Tell me: Children, reading and talk. Thimble Press.

Elbro, C. (2014). Læsning og læseundervisning. Gyldendal.

Gjems, L. (2010). At samtale sig til viden. Dafolo.

Hannibal, S. (2025). Ordforråd og dialogisk læsning. I S. Hannibal, Danskundervisning 1.-6. indblik og overblik. Hans Reitzels Forlag.

Hannibal, S., & Brink, E. T. (2024). Dén kender jeg! Kendte bøger og sprogpraksisser skaber kontinuitet mellem børnehave, SFO og indskoling. Viden om literacy, 35.

Jensen, M. N. (2007). At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim.

Lund, H., & Skyggebjerg, A. (2022). Pædagogisk indblik: Børns læselyst. DPU, Aarhus Universitet/Nationalt Videncenter for Læsning.

Thorsen, M. A. (2019). Håndbog i udvidet dialogisk læsning. Fredensborg Kommune: Center for Skole og Dagtilbud.

Whitehurst, G., Arnold, , D., Epstein,, J., Angell,, A., Smith, M., & Fischel, , J. (1994). Accelerating language development through picture book reading. Developmental Psychology, 30. Journal of Educational Psychology.

Psssst! Hvis du gerne vil have nyheder fra os, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev
Du finder også et link til tilmelding i bunden af siden.