Tegneserier og anden billedlitteratur fylder stadig mere i børn og unges læsning (Hansen m.fl. 2022), og mængden af tegneserier målrettet børn og unge er steget (Kulturministeriet, 2024). Som fagperson skal man derfor hverken bekymre sig om udbuddet, for her er meget at vælge imellem, eller om eventuel modvilje, for mange børn og unge vil gerne billedlitteraturen. Desuden viser forskning, at det øger børns læselyst, når de selv har indflydelse på, hvad de læser (Lund 2024, Lund & Skyggebjerg 2021). Det er derfor oplagt som fagperson at inddrage billedlitteratur, herunder tegneserier, når man er optaget af at understøtte børns læselyst.
Vi ved ikke ret meget om, hvorfor børn og unge tiltrækkes af tegneserier. Måske øger illustrationerne lysten til at gå i gang med at læse, da følelser og associationer opstår mere umiddelbart, end hvis der var tale om ren tekst. Måske er den begrænsede tekstmængde og tekstens mundtlige tone appellerende. Begge dele medvirker formentlig til at gøre det overskueligt at læse en tegneserie og relativt hurtigt forstå et narrativt forløb.
Tegneserier kan optræde i forskellige medier, både analoge og digitale. Som udtryksform er tegneserier karakteriseret ved en forholdsvis begrænset tekstmængde, visuelle koder og en rumlig organisering af illustrationerne – her kaldet ruder. Tegneserier består således af ruder, som optræder i en særlig rækkefølge. Nogle tegneserier består af tre-fire ruder, som avisstriben. Andre har et mere udfoldet layout. Layout betegner måden, hvorpå ruderne er organiseret på siderne. Det kan være klassisk, som i de fleste fransk-belgiske albums som f.eks. Tintin af Hergé og Splint og Co. af bl.a. Franquin. Eller det kan være mere eksperimenterende, som man ser i en del grafiske romaner. Grafiske romaner er selvstændige, ikke-føljetonbaserede værker i bogformat, som ofte eksperimenterer med layout og fortællestemmer og har et realistisk indhold. Hvor layoutet i Tintin består af fire horisontale rækker af ruder på hver side, har grafiske romaner som f.eks. Team Vildmark af Mette Vedsø og Sofie Louise Dam eller Persepolis af Marjane Satrapi en mindre stram organisering af ruderne, som kan variere i form og størrelse.
De fleste tegneserier er derudover karakteriseret ved tale- og tænkebobler, lydord og ikoner.
Ikoner er figurative billeder, som har en fast betydning som f.eks. fartstreger, når man skal vise, at en bil kører stærkt eller en lyspære ovenover en persons hoved, som betyder, at vedkommende får en god idé. Desuden har også farvevalg, skrifttype og stregens udtryk betydning for fortællingen.
I Zenobia af Lars Horneman og Morten Dürr fastsætter det minimalistiske farvevalg tid og sted: Det nutidige blågrønne hav kontrasteres med gulbrune scener fra et krigshærget, datidigt Syrien. De få scener i rødlige nuancer er opslag med krigerdronningen Zenobia, som Aminas mor fortæller om for at indgyde Amina (hovedpersonen) mod.
Den sort/hvide tegnestil i En dyne af sne af Craig Thompson varierer fra det buede, mønstrede til det kantede, hvilket understreger hhv. hovedpersonens kærlighed og drømme versus religiøs skyldfølelse og angst. Kontrasten mellem den uberørte hvide sne, der ligger som en dyne over landskabet, og sorte konturer af f.eks. fodspor skaber en poetisk stemning.
I den forstand er tegneserier også et formsprog, som man skal lære at læse.
Modsat tidligere udkommer der i dag forholdsvis mange dansksprogede og oversatte tegneserier til alle alderstrin. Og diversiteten er stor. Derfor kan tegneserier og anden billedlitteratur både indgå som fritidslæsning og som værklæsning fra indskoling til udskoling.
Som lærer kan man anvende grafiske romaner til værklæsning, ganske som man gør med romaner, digte og noveller. Som skolebibliotekar kan man anbefale serier med samme stil eller tema til det barn, som er glad for en bestemt genre. Og som pædagog kan man opfordre til tegneserier i SFO, klub og skole. Uanset profession kræver det, at man forholder sig åbent til de forskellige former for billedlitteratur og gerne sparrer med folkebibliotekarer og skolebibliotekarer, der som oftest er velorienteret i de nye udgivelser.
Det giver børn og unge en god forståelse for tegneseriens virkemidler, når de øver sig i selv at formidle en historie eller et emne som en tegneserie.
De kan f.eks. selv eksperimentere med at layoute en side og udarbejde billedforløb.
Alle børn kan lave tegneserier, da det ikke er afgørende, hvorvidt man er dygtig til at tegne. Det handler om at ville fortælle en historie eller formidle et fagligt emne. Det er oplagt, at skolen, men også SFO og klub, ansporer børnene til at lave tegneserier eller elementer fra tegneserier. Eksempelvis kan de producere zines, som er håndlavede, fotokopierede små hæfter. Ved selv at producere tegneserier lærer børn at formidle og reflektere over, hvad der udgør essensen af en historie eller et fagligt emne.
Psssst! Hvis du gerne vil have nyheder fra os, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev
Du finder også et link til tilmelding i bunden af siden.
