Læreren er afgørende for elevens læselyst ved stillelæsning

Projektleder for Læselyst.nu

Stillelæsning i skolen afhænger af mere end en god bog, et roligt læsemiljø og tid til at læse i. Læreren spiller også en vigtig rolle. Få viden om stillelæsning og idéer til at rammesætte stillelæsning, der stimulerer elevernes læselyst.

Hvad er stillelæsning?
Stillelæsning – nogle steder kaldet for frilæsning – er en læseaktivitet i skolen, der adskiller sig fra indenadslæsning. Kort fortalt handler det om, at eleverne får lov til at læse selvvalgte bøger i skoletiden, det være sig enten skøn- eller faglitteratur. Typisk læser eleverne i 15 eller 20 minutter og som en del af skolens læsebånd. Læsningen igangsættes og afsluttes af læreren, eleverne læser i deres eget tempo og uden forstyrrelser. Formålet er at styrke elevernes læselyst og læsekompetence. Logikken hentes fra PISA- og PIRLS-undersøgelserne, hvor der ser ud til at være en sammenhæng mellem grad af læselyst og grad af læsekompetence.

Bag om stillelæsning
Stillelæsning opstod i USA i slutningen af 1960’erne og i form af konceptet Uninterrupted Sustained Silent Reading, altså uforstyrret, vedvarende stillelæsning. Formålet var dels at understøtte elevernes fordybelse i, forståelse af og refleksion over det læste, dels at skabe et supplement til den højtlæsning, som indtil da havde præget læseundervisningen, og hvor læreren kunne rette elevernes udtalefejl, hjælpe med at udvikle ordforråd og følge elevernes læseprogression.

I Danmark slog stillelæsning igennem i skolerne i starten af 2000’erne og som et svar på den lave placering, danske elever havde fået i internationale læseundersøgelser. Ved at give eleverne et frirum, hvor de kunne læse bøger, der interesserede dem, ønskede man at lade læselysten udgøre et bærende element i elevens læsetræning.

Det var læsevejledere, dansklærere og skolebibliotekarer, der introducerede stillelæsning i skolen. Læseaktiviteten spredte sig hurtigt fra skole til skole, idet disse fagpersoner inspirerede hinanden såvel på som på tværs af skoler. Hverken dengang eller nu findes der lovkrav om at gennemføre stillelæsning. Selv om læseaktiviteten er beskrevet i de fleste danske undervisningsvejledninger, er det kun i vejledningen fra 1960, også kendt som Den Blå Betænkning, at stillelæsning beskrives som en aktivitet, der skal understøtte elevens læselyst. I de øvrige vejledninger præsenteres stillelæsning alene som indenadslæsning.
I det følgende ser vi på, hvordan læreren kan rammesætte stillelæsning, der stimulerer elevernes læselyst.

Didaktiske retningslinjer for succesfuld stillelæsning
Det var – ironisk nok – kritik af stillelæsning, som ledte til udpegningen af didaktiske retningslinjer for succesfuld stillelæsning. I både Danmark og USA er stillelæsning blevet kritiseret for at være en kærkommen pause for eleverne, hvor de kan ”zoome lidt ud”. Et nærliggende spørgsmål er da, om stillelæsning kan have nogen som helst gavnlig effekt på elevernes læselyst og læsekompetence.

Spørgsmålet blev undersøgt i starten af 2000 og af forskere tilknyttet det amerikanske National Reading Panel. De gennemgik 14 udvalgte studier af stillelæsning, som de mente var af høj kvalitet, og konkluderede, at læseaktiviteten muligvis kunne have en gavnlig effekt på elevers læsekompetence. De kunne dog ikke påvise nogen direkte eller klar relation. Konklusionen afstedkom en ilter debat med panelets forskere på den ene side og lærere, skoledidaktikere og fortalere for stillelæsning på den anden. Den dannede også afsæt for en undersøgelse foretaget af didaktikeren Janice L. Pilgreen. Hun gennemgik 32 studier, der alle var kendetegnet ved, at stillelæsning havde udviklet elevernes læselyst og læsekompetence positivt, og identificerede derigennem otte faktorer for succesfuld stillelæsning. Faktorerne var, kort gengivet:

Adgang til læsestof
Læsestoffet appellerer til eleverne
Understøttende læsemiljø
Efteruddannelse af lærerne
Lærerens opmuntring
Ingen måling af eller krav til læsningen
Opfølgende kreative aktiviteter
Fast afsat læsetid

I boksen nedenfor er faktorerne samlet i færre punkter og formidlet i prosaform.

Med sit studie viste Pilgreen, at den didaktiske rammesætning af stillelæsning er afgørende for, at eleverne udvikler læselyst. Hun tog også konceptet Uninterrupted Sustained Silent Reading et skridt videre, idet hun fremhævede lærerens vigtige rolle. Læreren skulle være en vidende og læsende rollemodel, der gik i dialog med eleverne om det læste, og det krævede, at læreren havde mulighed for løbende at efteruddanne sig. Desuden krævede stillelæsning, at læreren fik opbakning fra kolleger og skoleledelse, så der var gode rammer for samarbejde, og at de afsatte ressourcer var på plads, fx i form af fast afsat tid til stillelæsning. Elevens læselyst afhang således ikke kun af bogen, læsemiljøet og eleven selv. Læreren og lærerens vilkår som lærer spillede også væsentlige roller.

Faktorer i en didaktisk hensigtsmæssig rammesætning af stillelæsning

Fast tid afsat til uforstyrret og individuel læsning af en bog, som eleven selv har valgt. Læreren guider eleven i bogvalget og hjælper eleven med at finde en bog, der matcher elevens interesser.

Læreren understøtter, at eleverne har let adgang til litteratur, der interesserer dem, eksempelvis ved at placere bogkasser og bogbyttereoler i klasseværelset.

Læreren understøtter, at eleven læser i miljøer, der appellerer til læsning. Læreren opmuntrer eleven til at læse og agerer samtalepartner i uformelle samtaler om bogen.

Stillelæsning er et frirum. Der er ingen kontrol af elevens læsning i form af læsetests eller opgaver. Læreren må dog gerne igangsætte efterfølgende kreative initiativer, der lægger sig i forlængelse af det læste.

Læreren udgør en vidende og engageret litteraturformidler og en læsende rollemodel.

Læreren deltager i relevante kurser og efteruddannelse.

Refleksionsspørgsmål

Hvordan rammesætter I stillelæsning på din skole? Vend eventuelt spørgsmålet på et teammøde.

Selvrefleksion: Hvilken rammesætning har du oplevet som mest succesfuld og mindre succesfuld i forhold til at stimulere elevernes læselyst?

Anbefalinger til videre læsning

Brok, L. S., & Geer, S. L. (2018). Stillelæsning – hvad viser international forskning? Nationalt Videncenter for Læsning. Hentet 24.06.2000 fra: https://www.videnomlaesning.dk/viden-ogvaerktoejer/artikler/

Geer, S. L., & Brok, L. S. (2018). Læsebånd på dansk grund. Nationalt Videncenter for Læsning. Hentet 20.04.2020 fra: https://www.videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/artikler/

Lund, H. R (2024). Læselyst og læseulyst ved stillelæsning. Portrætter af seks stillelæsende elever. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/187626277/Henriette_Lund.pdf

Lund, H. R., Hannibal, S., & Vestergaard, L. (2020). Lystlæsning i læsebånd – en håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd. Tænketanken Fremtidens Biblioteker. https://videnomlaesning.dk/media/3581/haandbog-samle_opslag.pdf

Pilgreen, J. L. (2000). The SSR Handbook: How to Organize and Manage A Sustained Silent Reading Program. Boynton/Cook Publishers, Inc.

Plakat med seks gode råd til stillelæsning, der baserer sig på Pilgreens otte faktorer:

Læreren er afgørende for elevens læselyst ved stillelæsning

Refleksionsspørgsmål

Stemt og skabende litteraturlæsning

Læreren som læsende rollemodel

Kunsten at vælge den rigtige bog