Læreren som læsende rollemodel

En af de første bøger, jeg virkelig tudede til, det var, I kender godt Narnia, ikke? …. Kender I Løven, heksen og garderobeskabet? Den der løve der, altså jeg har altid været et meget følsomt menneske, og det var jeg også som barn, og da den der løve døde, der hulkede jeg, jeg kan huske, jeg hulkede og hulkede og hulkede. Det var så forfærdeligt. Men den liver heldigvis op igen.  

I citatet her taler dansklæreren Pernille med sine 8.klasseselever om læseoplevelser, som optakt til, at klassen skal til at begynde på et romanforløb. I løbet af samtalen får hun fortalt om, hvor stærkt indtryk det gjorde på hende at læse, da hun var barn, at hun elskede at læse dengang, og at hun stadig elsker at læse – for voksenbøger har også en masse spændende at byde på. Undervejs spørger hun også ind til elevernes erfaringer med bøger og film, der har vakt stærke følelser. Og klassen har en livlig samtale om at blive rørt og påvirket af forskellige fiktionsformer. Gennem denne samtale og mange lignende bliver Pernille en læsende rollemodel for sine elever.  

I den seneste PIRLS-undersøgelse angiver 85 % af dansklærerne, at de læser flere gange om ugen for deres fornøjelses skyld. Der er altså rigtig mange lærere, der har et særdeles aktivt læseliv, men spørgsmålet er, hvor meget de deler det med eleverne? Det er der potentiale i at gøre, viser forskningen, for læsende rollemodeller kan medvirke til at styrke læselysten, og her er lærere – og skolebibliotekarer, klubmedarbejdere og andre voksne, som eleverne møder undervejs i deres skoletid – især vigtige.  

Sådan én, der læser
Som dansklærer kan man ikke alene medvirke til at styrke elevernes læselyst gennem læsetræning, litteratursamtaler og boganbefalinger, men også ved at give eleverne et positivt og nuanceret billede af, hvad det vil sige at være en læser, fx at læsning ikke kun handler om at tage sig sammen og læse meget lange bøger, fordi forfatterens navn står på en kanonliste, men også om glæden ved at læse de samme passager i sin yndlingsbog igen og igen, læse Anders And-blade på toilettet, høre lydbøger, inden man skal sove, og meget mere.

Det er bestemt heller ikke kun dansklæreren, læsevejlederen eller skolebibliotekaren, der kan være læsende rollemodel, det kan lige såvel være en idrætslærer, der læser fodboldbiografier, eller en klubmedarbejder, der elsker fantasy.

Den amerikanske læse- og skriveforsker Deborah Brandt bruger ordet ”læsesponsor” om det at være en læsende rollemodel. Sponsorbegrebet kender vi fra andre sammenhænge, fx i sportsverdenen, hvor en sponsor støtter et bestemt hold eller klub økonomisk for til gengæld at blive nævnt i reklamerne. En læsesponsor definerer Brandt som én, der muliggør, støtter, underviser og modellerer læsning. Men også sponsoren får noget ud af det ligesom i sportens verden. Måske ikke reklame, men til gengæld mere læsende og læseglade elever, der måske, når de en dag bliver voksne, vil tænke tilbage på deres dansklærer, som ”det var den person, som fik mig til at kunne lide at læse”.  

At være læsesponsor kan ikke bare gøre en vigtig forskel for det enkelte barns personlige udvikling og livsbane, skriver Brandt, det kan også medvirke til at fremme social mobilitet. For en skoleelev, der i øvrigt ikke støder på mange læsende voksne i sit hjemmemiljø, kan en lærer, der er læsende rollemodel og spørger nysgerrigt ind til barnets fritidslæsning, have afgørende betydning – også for motivationen for at gå i skole og på sigt tage sig en uddannelse.  

Start i det små

Det kan være udfordrende at skulle finde tid og rum til at tale med eleverne om fritidslæsning – både sin egen og deres. Men man kan jo starte i det små, som Pernille, der indledte et romanforløb ved at inddrage sin egen barndoms læseoplevelser og derefter spørge til elevernes. Det blev til en god snak om bøger og film, der kan få en til at tude, men også kan gøre en glad i låget, eller, som en af eleverne sagde, give ligesom ”et sus gennem kroppen”.