Hop direkte til indhold

Stemt og skabende litteraturlæsning

H8A0145

Det kan styrke elevernes læselyst og -engagement at arbejde med at skabe stemthed, når de møder en litterær tekst, og understøtte, at de forholder sig skabende til den i løbet af og efter læsningen.

Stemthed – at slå tekstens tone an 
At skabe stemthed handler om at forberede eleverne på mødet med en litterær tekst eller at invitere dem nænsomt ind i tekstens verden ved at skabe forventninger og nysgerrighed. Det kan være i forhold til tekstens indhold og handling, ved at skabe baggrundsviden om tekstens tid, sted og tematikker eller ved at skabe en sanselig stemning, der afspejler tekstens tone og atmosfære. 

I praksis kan stemthed opstå gennem visuelle indtryk, musik, dramatisering eller andre sanselige oplevelser, der hjælper eleverne med at "tune ind" på tekstens univers. Stemthed kan også opstå ved, at eleverne smager på ord eller sætninger fra teksten og dermed får forforståelse for dens sprog og univers eller kommer i et fysisk rum, som har relation til tekstens rum. Formålet er at fastholde og kvalificere elevernes umiddelbare møde med teksten og skabe rum for deling af indtryk og refleksion i fællesskab. 

H8A0227

Refleksionsspørgsmål til at skabe stemthed

  • Hvordan kan jeg slå tekstens tone an for og med eleverne?  

  • Hvordan kan teksten gribe eleverne?  

  • Hvilke sanser hos læseren appellerer teksten til?  

  • Hvordan kan elevernes læseoplevelse få plads og fastholdes i læsningen?  

  • Hvordan kan eleverne sætte ord eller krop på deres umiddelbare sansninger og stemninger i mødet med teksten? 

  • Er der vanskelige ord, sætninger eller begreber, som eleverne med fordel kan møde, før de læser teksten? 

  • Hvordan kan jeg stilladsere elevernes læseforståelse, så de er klar til at fordybe sig i teksten og påbegynde det videre litteraturarbejde?  

Skabende læsning – at formulere sig om teksten med ord, billeder, lyd og film 
Når eleverne har fordybet sig i den litterære teksts univers og undersøgt fx dens rum, personer og/eller sprog, kan de forholde sig skabende i deres fortolkning, refleksion og perspektivering af teksten. De kan fx forholde sig til tekstens tematikker eller sætte den i relation til deres eget liv og den omgivende verden. Det handler om at samle og perspektivere tekstens form og indhold med særligt henblik på at formulere egne holdninger og forståelser. Gennem klassesamtaler og kreative genskabelser – skriftlige, kropslige, visuelle eller lydlige – kan elevernes stemmer og handlekraft blive aktiveret. Det skabende litteraturarbejde kan være ved, at eleverne inviteres til at genskabe elementer fra teksten og/eller tage stilling og handle ud fra den –både i og uden for skolen. Litteraturlæsningen understøtter dermed en fællesskabende læsning, hvor eleverne undersøger, hvordan teksterne taler til dem, og hvordan de selv kan svare igen – med ord, handling eller andre skabende udtryk. 

H8A0135

Refleksionsspørgsmål til den skabende læsning

  • Hvordan kan jeg støtte, at eleverne arbejder med, hvilke aftryk teksten sætter hos dem? 

  • På hvilke måder kan eleverne genskabe vigtige elementer fra teksten?  

  • Hvordan understøtter jeg elevernes skabende arbejde med tekstens indhold og tematikker? 

  • Hvordan kan elevernes tanker om deres eget liv og væren i verden spejles og udtrykkes kreativt gennem litteraturarbejdet?  

  • Hvordan kan eleverne med sansende og skabende udtryksformer perspektivere teksten til andre tekster, andre historiske tider og/eller forhold i verden? 

Anbefalinger til videre læsning

Henkel, A. Q., Frydensbjerg, J., Michaelsen, U., Jakobsen, J. T., & Simonsen, A. H. (2020). Grib litteraturen. 50 litteraturdidaktiske greb. Lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning. Gyldendal. 

Henkel, A. Q., Frydensbjerg, J., Michaelsen, U., Rise, D., Jakobsen J. T., & Simonsen, A. H. (2023). Grib litteraturen 2. Verdensvendte forløb og 45 litteraturdidaktiske greb. Gyldendal.