Værktøj til vurdering af fagbøger

Medlem af styregruppen for Læselyst.nu

Hvad karakteriserer en velegnet fagbog? Hvordan kan man vurdere fagbøgers indhold og egnethed? Her finder du et værktøj til vurdering af fagbøger i formidlingssammenhæng.

Fagbøger for børn står ofte i skyggen af skønlitteraturen, og det kan være svært for både elever, lærere og bibliotekarer at finde de mest velegnede fagbøger. Mange fagbogslæsere er meget specifikke i deres læseinteresser: En dreng i femte klasse kan for eksempel interessere sig for sjældne biller – eller for gamle biler. Et enkelt bogstav gør en verden til forskel. Begge emner er spændende, men hvad karakteriserer en velegnet fagbog om henholdsvis entomologi og veterankøretøjer? Hvordan kan man overhovedet vurdere fagbøgers indhold og egnethed?

I det følgende introduceres fagbøger i børnelitteratur ganske kort, og derefter følger et inspirationsværktøj til vurdering af fagbøger i formidlingssammenhæng.

Vurdering og formidling af fagbøger
Formidling af fagbøger adskiller sig ikke fra formidling af skønlitteratur, når det kommer til vurderingen af et passende læseniveau for den pågældende elev og match i interesse. Derfor handler det ikke om at vurdere tekstens tekniske sværhedsgrad, selvom det selvfølgelig også altid er et parameter.

11 spørgsmål til vurdering af en fagbog
Nedenfor finder du 11 spørgsmål, som kan bruges til at vurdere bøgernes aktualitet, henvendelsesform og egnethed som læselystlitteratur til det videbegærlige barn:

Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Fagbøger kan som sagt være formet meget forskelligt. Det vigtige er her at give inspiration til at gå ombord i fagbøgerne, skabe mere opmærksomhed om dem og bruge dem til at skabe læselyst for flere læsere.

11 spørgsmål til vurdering af en fagbog

Hvad er fagbogens genre – billedfagbog, biografi, introduktion, leksikon eller andet?
Hvad er fagbogens emne?
Hvordan er emnet afgrænset – er det f.eks. en bog om dyr eller om insekter?
Hvilken viden bliver præsenteret – er bogen korrekt og aktuel?
Hvem er målgruppen – nørder med lille eller stor forhåndsviden?
Hvordan er fortælleformen – en personlig eller en neutral fortæller?
Hvordan er sproget – fagsprog eller hverdagssprog?
Er der mulighed for at engagere sig – f.eks. gennem fortællinger?
Hvordan er illustrationerne – varierede eller ensformige, tegnede, fotograferede eller begge dele?
Passer tekst og illustrationer sammen?
Får man lyst til at vide og læse mere om emnet – eller er bogen udtømmende?

Anbefalinger til videre læsning

Goga, N. (2019). Hvordan kan vi analysere sakprosa for barn og unge? Sakprosa 11(3). 

Grilli, G. (red.) (2020). Non-fiction picturebooks. Sharing Knowledge as an Aesthetic Experience. Edizione ETS.

Sanders, J. S. (2017). A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child. Minneapolis and London, University of Minnesota Press.

Skyggebjerg, A. K. (2012). Billedfagbogen: Velegnet til undervisning og fritidslæsning. I A. Q. Henkel, & M. B. Johansen (red.), Billedbøger: En grundbog (1. udg., bind 1, s. 82-95). Dansklærerforeningen.

Skyggebjerg, A. K. (2012). Fagbøger: en usynlig del af børnelitteraturen? I K. E. Knudsen (red.), Hvad gør vi med børnelitteraturen? (s. 107-124). Syddansk Universitetsforlag.

Hvordan vurderer man en fagbog?

11 spørgsmål til vurdering af en fagbog

Booktalks på skolebiblioteket

Vikinger, vulkaner og vilde dyr: Fagbøger og læselyst!

Kunsten at vælge den rigtige bog