Bøger om berømtheder, historie, natur, sport, håndarbejde eller menneskekroppen fylder i børnelitteraturen. Fagbøger udgør cirka en fjerdedel af de 1.600 børnelitterære titler, som udkommer om året i Danmark. Fagbøgerne bliver især efterspurgt af læsere, som dyrker bestemte interesser. De læser med viden som deres primære læseformål, men de vil også gerne fastholdes og underholdes under læsningen.
Frem med fagbøgerne
Nogle af de første og mest indflydelsesrige børnebøger i historien er fagbøger, og mange forfattere har gennem tiden villet lære børn om verden. Den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius’ Orbis sensualium pictus (1658) var skoledannende for en særlig type af fagbøger, nemlig billedordbogen, som kombinerer viden om sprog med viden om verden formidlet i tekst og illustration.
Fagbøger for børn står dog tit i skyggen af skønlitteratur. Fagbøgerne anmeldes sjældent, og mange læsekampagner har som formål at få børn til at læse mere skønlitteratur. Intet ondt ord om det, men at overse faglitteratur eller at afvise den som ubetydeligt læsestof er en skam af flere grunde: Gode fagbøger kan lige såvel som skønlitteratur understøtte fordybelse, oplevelse af ukendte steder og indlevelse i andre mennesker, andre arter og andre måder at leve på. Fagbøger kan stimulere en interesse for et emne og føre til debat mellem læsere, og faglitteratur kan selvfølgelig også læses sammen med skønlitteratur.
De seneste år har fagbøgerne spillet en overordentlig stor rolle inden for litteraturen for voksne, og forfattere som Peter Øvig Knudsen og Mathilde Walter Clark har fået stor anerkendelse i form af litteraturpriser og store salgstal. Også i forhold til børnelæserne er der stigende opmærksomhed omkring faglitteraturen, f.eks. har Orlaprisen en fagbogskategori (Bedste faktabog), og flere internationale forskere har skrevet om emnet (Grilli, 2020; Sanders, 2017).
Faglitteraturens kendetegn
Faglitteratur for børn er en betegnelse for tekster, som giver information om et emne eller en sag. Faglitteraturen har et oplysende formål og defineres ofte i modsætning til skønlitteraturen, som ikke er sandhedsforpligtet. Modsætningen mellem de to former kommer til udtryk i de engelske betegnelser fiction og non-fiction.
I faglitteratur må læseren kunne regne med det, der står, og indholdet må have rod i viden. Faglitteratur er dog sjældent neutral i sin fremstilling, og en del fagbøger – ikke mindst for børn – deler træk med skønlitteraturen. Forfattere af børnefagbøger anvender ofte personlige beretninger og små fiktive fortællinger, skift i synsvinkel, fiktive karakterer og billedsprog.
Grænsen mellem skønlitteratur og faglitteratur er med andre ord til forhandling, og de to litteraturtyper flyder ofte sammen i konkrete værker. Særligt den faglitteratur, som anvender en gennemgående fortælling, ligner skønlitteraturen meget. Det gælder hele biografien som genre, men det gælder f.eks. også mange historiske fagbøger og bøger om dyr. Det styrker appellen til læserne, når formidlingen af fagstoffet sker i et levende og mere personligt sprog, og der er karakterer at identificere sig med.
De mange emners litteratur
Det mest almindelige emneområde for fagbøger for børn er zoologi, og både insekter, husdyr og vilde dyr er repræsenteret. Der er rig tradition for, at dyreliv bliver formidlet gennem dramatisering med både information og underholdning som formål, som det f.eks. sker hos Sebastian Klein.
Bøger om historie, herunder krige og konger, er der mange af, ligesom teknik, køretøjer og maskiner også hører til de populære emner. Bøger om sport, menneskekroppen, sex og forplantning er evigt aktuel, og stoffet bliver formidlet forskelligt efter forskellige tiders opdragelsesnormer. Bøger om politik, økonomi, kunst og musik er relativt sjældnere, men de findes og er ofte skrevet af engagerede fagpersoner inden for området.
Biografier af berømte personer, som ligger i skæringsfeltet mellem skønlitteratur og faglitteratur, udkommer ofte i serier og er på fremmarch i disse år. Bøger om Niels Bohr, Inge Lehmann, Asta Nielsen, Tove Ditlevsen og selvfølgelig H.C. Andersen tilbyder børnelæsere indsigt i videnskab, kunst og litteratur gennem personhistorie og fortælling.
Billedfagbøger for små og store
Fagbøger af mange slags henvender sig til en bred gruppe af læsere, og brugen af illustrationer spiller en væsentlig rolle. Det kan både være fotografier, tegnede illustrationer og en blanding mellem dem. Ligesom i andre billedbøger medvirker illustrationerne til at formidle indholdet og understøtte den skrevne tekst. I mange billedfagbøger ser man desuden, at illustrationssiden indeholder ekstra informationer og således også udvider betydningen af den verbale tekst.
Billedfagbøger er i dag et særligt børnefagbogsformat, som også henvender sig til større børn. I Danmark har f.eks. Jakob Brodersen, Pernille Ensig Eskildsen og Kamilla Wichmann udgivet billedfagbøger om evolution og menneskekroppens udvikling.
Formidlernes rolle
Der findes selvfølgelig både gode og dårlige, kedelige og spændende fagbøger for børn. Alt afhænger af konteksten: Skal bøgerne bruges i skole(fag) eller fritid, er læsningen individuel eller kollektiv, hvad er læserens konkrete vidensniveau, interesser og så videre? Formidling af faglitteratur er ikke så forskellig fra formidlingen af skønlitteratur, men det kræver viden om fagbogen som genre, tilgængelighed af en rig vifte af fagbøger og stillingtagen til konkrete fagbøger.
Refleksionsspørgsmål
