Samarbejde mellem læsevejleder og skolebibliotekar som vej til læselyst og læseløft

Sammen kan skolebibliotekaren og læsevejlederen planlægge aktiviteter, der både motiverer eleverne, styrker deres læsefærdigheder og understøtter lærernes arbejde med læsning i alle fag.

Skolebiblioteket – bøgerne ned fra hylderne
At styrke læselyst handler blandt andet om at give eleverne positive erfaringer og oplevelser med litteratur. Skolebiblioteket kan give rammerne for dette gennem fx inspirerende bogudstillinger, oplæsningsevents og booktalks. Booktalks er kort fortalt en måde at præsentere litteratur for eleverne.

Skolebiblioteket er et æstetisk rum, hvor eleverne både kan sanse, opleve og udforske litteraturen. Skolebibliotekaren er i den sammenhæng en nøgleperson, der både kender skolens bog- og materialesamling og elevernes læsepræferencer.  

En funktion for skolebiblioteket er at støtte lærere og pædagoger i at integrere litteratur og læseoplevelser i undervisningen. Det betyder, at skolebibliotekaren ikke kun formidler bøger til eleverne, men også fungerer som faglig sparringspartner for kolleger. Skolebibliotekaren kan fx bidrage til at udvælge materialer til tema- eller projektforløb, give inspiration til differentierede læsetilbud, pege på digitale ressourcer og foreslå nye måder at arbejde med læseoplevelser i klassen. Dermed bliver biblioteket ikke en isoleret funktion, men en aktiv medspiller i skolens samlede pædagogiske praksis. 

Eksempler på samarbejder
Et konkret eksempel på samarbejde mellem læsevejleder og skolebibliotekar kan være planlægning af en fælles temauge, hvor fokus både er på elevernes læsekompetencer og på at skabe engagement og glæde ved litteratur.

Temaugen kan tage udgangspunkt i et fælles tema på tværs af fag, fx “Naturen omkring os”, “Helte og heltinder” eller “Verdener, vi skaber”. Læsevejlederen kan her bidrage med at udvælge og tilpasse tekster, der passer til klassernes læseniveau og faglige fokus, fx fagtekster, artikler eller korte fortællinger, der udvikler elevernes læseforståelse og -strategier som at forudsige, opsummere og stille spørgsmål til teksten. 

Samtidig kan skolebibliotekaren stå for den mere oplevelsesorienterede del: at skabe en inspirerende ramme på biblioteket samt finde skønlitteratur, billedbøger, filmklip og digitale materialer, som åbner temaet op og vækker nysgerrighed. Der kan arrangeres oplæsningssessioner, forfatterbesøg, quizzer eller små kreative workshops, hvor eleverne fx laver bogtrailere, plakater eller små fortællinger i forlængelse af de læste tekster. 

På den måde får eleverne mulighed for at arbejde med læsning som både kompetence og oplevelse: De lærer at anvende konkrete læsestrategier, samtidig med at de oplever, at læsning kan være en social og kreativ aktivitet, der går på tværs af skolens fag og rum. 

Som del af tidlige læseindsatser kan skolebibliotekaren spotte elever, der har svært ved at finde en passende bog, mens læsevejlederen kan matche med tekster, der passer til niveau og interesse. Sluttelig kan læsevejlederen styrke kollegernes arbejde med læsestrategier, mens skolebibliotekaren kan foreslå materialer, der understøtter de samme strategier. 

Den koordinerede indsats kan løfte kvaliteten af skolens samlede læsearbejde. Samarbejdet gør skolebiblioteket til mere end en fysisk ramme – det bliver et fælles pædagogisk laboratorium, hvor læsning både er læring og lyst. Samarbejdet mellem skolebibliotekar og læsevejleder handler i sidste ende om at give eleverne både lysten og redskaberne til at læse – til gavn for hele skolens læsekultur.