Fra 2017-2021 er andelen af elever i 5.–8. klasse, der læser bøger på engelsk i fritiden, steget fra 18,5% til 27%. I 5. klasse er der 11% flere elever, som kan lide engelske bøger, når man sammenligner tal fra 2021 og 2017. Det viser de to store danske læsevaneundersøgelser, ’Børns læsning 2017’ (Hansen et al., 2018) og ’Børn og unges læsning 2021’ (Hansen et al., 2022).
I 2021 er det særligt piger i 7. og 8. klasse, der angiver, at de læser bøger på engelsk, og det er markant, at næsten dobbelt så mange piger som drenge i 8. klasse læser på engelsk. Desuden viser læsevaneundersøgelsen fra 2017, at en tredjedel af de elever, der angiver at tale andre sprog end dansk derhjemme, kan lide at læse på engelsk, mens det kun gælder for 13% af elever, der angiver at have dansk som eneste sprog.
|
|
Alle elever |
Piger |
Drenge |
|||
|
|
2017 |
2021 |
2017 |
2021 |
2017 |
2021 |
|
5. klasse |
13 |
24 |
- |
25 |
- |
23 |
|
6. klasse |
20 |
24 |
- |
28 |
- |
20 |
|
7. klasse |
23 |
30 |
- |
35 |
- |
25 |
|
8. klasse |
- |
30 |
- |
39 |
- |
22 |
|
Gennemsnit |
18,5 |
27 |
17 |
32 |
16 |
23 |
Tabel 1: Andel af elever i procent, som angiver engelske bøger som deres foretrukne genre fordelt på køn (tabellen er lavet af Søgaard, baseret på Hansen et al., 2022 og Hansen et al. (2018).
Udviklingen fra 2017-2021 er samlet i tabellen til venstre, og tallene rejser en række spørgsmål, bl.a. om årsagerne til valg af engelske bøger, om læsningen har en eventuel negativ betydning for elevernes udvikling af læsekompetence og for, hvor ofte de læser bøger på dansk.
Desværre er der kun sparsom viden om dette. I en dansk og nordisk kontekst har læseforskningen primært fokus på ét sprog i form af førstesproget (L1) - eksempel dansk i Danmark - og forskning, der undersøger fænomenet i kontekst af fremmedsprog, har primært fokus på, om eleverne bliver bedre til engelsk (Ulfat, 2026). Hvis man i stedet orienterer sig mod undersøgelser af børn og unges sprogudvikling og af deres læse- og medievaner, kan man til gengæld hente nogle bud på, hvorfor flere elever læser bøger på engelsk, og hvilken betydning det har.
Elever i 5. klasse læser gerne humoristiske bøger (Hansen et al., 2022) og de populære serier som Wimpy Kid/Wimpy Kid (Jeff Kinney) og Captain Underpants/Kaptajn Underhyler (Dav Pilkey) kan lånes eller købes i både engelsk og dansk version.
Undersøgelser har vist, at elever på dette klassetrin bl.a. er motiveret af konkurrence, når de læser (Guthrie & Wigfield, 2000), og hvis det er vigtigt at læse den næste bog i en serie før sin klassekammerat, kan det at læse bogen på engelsk betyde, at man ikke skal vente på den danske version. Desuden viser en nyere dansk undersøgelse (Barfod Lund et al. 2023), at selv yngre elever anser engelsk som et vigtigt og nyttigt sprog at kunne, hvilket kan motivere dem yderligere til at læse på engelsk.
Hos de lidt ældre elever i 7. og 8. klasse er ’fantasy/science fiction’ og ’seriebøger’ populære (Hansen et al., 2022). Her kan en elev, der har set filmen The Hunger Games, måske få lyst til at læse bogen på engelsk, fordi det filmiske univers, der også udgøres af sproget, har fanget interessen. Det kan bl.a. handle om en fortrolighed med engelske ord for genstande, navne og steder eller dialoger og bestemte udtryk (fx ’May the odds be ever in your favor’ i The Hunger Games), der optræder i historien, og som gør, at man søger en læseoplevelse, der stemmer overens med de forestillinger, man har gjort sig via filmen. Denne forklaring understøttes af studier, som har vist, at der er identitet forbundet med sprog, og at sprog i sig selv konnoterer en anden virkelighed (Ulfat, 2026).
I 7. og 8. klasse er ’historier om kærlighed’ populær blandt pigerne, og når en genre som fx romantasy, er domineret af engelsksprogede udgivelser, så kan det skyldes, at eleven oplever det som cringe, altså pinligt, at læse om følelser, seksualitet og kærlighed på dansk. Herudover kan der være tale om, at engelske bøger i højere grad signalerer fritids- end skolekultur for eleverne.
Der ligger et stort potentiale i at læse på både dansk og engelsk, idet nutidens danske børn og unge har brug for at mestre begge sprog. Der er ikke forskning, som viser, at det forsinker eller skader elevens udvikling af læsefærdigheder på ét sprog, når og hvis eleven læser på et andet sprog (Reyes, 2012), men der sker heller ikke automatisk overførsel af læsefærdigheder fra et sprog til et andet (Grabe, 2009). Et norsk studie har fx vist, at unge godt kan være svage læsere på deres førstesprog (L1), men stærke læsere på engelsk (Brevik, 2016).
Forskningen peger imidlertid på, at læsning på dansk og engelsk potentielt kan berige hinanden. For det første kan eleverne opbygge en overførbar viden om tekster, fordi teksttyper på de to sprog har mange fællestræk, idet de følger en vestlig, skriftsproglig tradition. For det andet har både dansk og engelsk såkaldt ’’dybe ortografier”, som bl.a. betyder, at de samme bogstaver ikke altid producerer den samme lyd, ligesom den samme lyd kan staves på forskellige måder (Grabe, 2009). Det medfører, at eleverne vil kunne overføre viden om forholdet mellem skriftsprog og talesprog fra det ene sprog til det andet. Elever, som læser meget på engelsk, opbygger altså kompetencer, som de kan bygge på, når de skal læse danske tekster, hvis denne overførsel understøttes i undervisningen (Drachmann, under udgivelse).
Man kan selvfølgelig overveje, om tiden brugt på at læse bøger på engelsk, går fra tid, som eleverne ville have brugt på at læse bøger på dansk. Det vil i så fald betyde, at de ikke får opbygget samme danske ordforråd gennem læsning, som de ellers ville have gjort. Men set i lyset af de ovennævnte mulige årsagsforklaringer, er det ikke sikkert, at eleverne ville læse flere danske bøger, hvis de ikke læste engelske bøger.
Overordnet set lader det til, at bøger på engelsk tilbyder de elever, som ikke oplever en sproglig barriere, noget, der ikke så nemt lader sig udskifte. Det kan – som nævnt – handle om at læse en bestemt bog før sin kammerat, om at forblive i et litterært univers på dets engelske præmisser og det kan handle om at turde læse om noget, der på dansk ellers opleves som ”cringe” eller om at skabe et voksenfrit rum. Dertil kommer, at engelske bøger giver mulighed for at deltage i globale læsefællesskaber som det engelsksprogede BookTok, der appellerer til aldersgruppen (Dezuanni et al., 2022; Martins et al., 2022).
Det er vigtigt og værdifuldt, at børn og unge har adgang til og læser bøger, som er skrevet på dansk og forankret i en dansk kontekst. Ikke kun af hensyn til deres sproglige udvikling og deres almene dannelse, men også fordi de er kilde til underholdning i fritiden. Men når vi ved, at mange elever også læser engelske bøger, bør vi som voksne lytte til denne præference og give dem adgang til sådanne, samtidig med at vi overvejer, hvordan der kan bygges bro mellem deres læsning på både dansk og engelsk.
Adgangen kan skabes gennem fælles tiltag på tværs af skolebibliotek, SFO/klub og undervisning.
På skolebiblioteket kan indkøb af både danske og engelske udgaver af populære bøger give eleverne flere indgange til den samme historie, og samtidig udstilling af danske og engelske titler inden for samme genre eller med fælles temaer, kan inspirere eleverne til at læse på begge sprog.
I SFO og klub kan tid til højt- eller fælleslæsning – også af engelsksprogede bøger– åbne for nye læseoplevelser. Film-arrangementer kan inspirere til at læse bogen bag, både på dansk og engelsk, ture til (skole)biblioteket, også i SFO-tiden, kan bidrage til brobygning mellem fritidslæsning på dansk og engelsk, hvis eleverne peges i retning af bøger, som afspejler deres interesser, uanset sproget bøgerne er skrevet på.
Endelig kan tværfaglige forløb i skolen, hvor dansk- og engelsklærere har fokus på de samme genrer, eller ligefrem anvender populære, engelske titler som indgang til dansksprogede værker med lignende træk, skabe sammenhæng i elevernes læseerfaringer.
Psssst! Hvis du gerne vil have nyheder fra os, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev
Du finder også et link til tilmelding i bunden af siden.
