Få litteraturen ind under neglene med planlægningsarket ’Naturen i litteraturen’

Som lærere og pædagoger har vi sammen med vores elever, måske mere end nogensinde, en særlig vigtig udfordring og opgave, når det gælder inddragelse af naturen i vores undervisning. Gennem fælles læsning af litterære værker, hvor naturen spiller en fremtrædende rolle, kan vi skabe en unik adgang til viden om og oplevelser med den natur, som vi alle skal bidrage til at passe på.  

Det ser vi fx i Trine Bundsgaards og Signe Kjærs Omar og Dagmar får noget til at gro, hvor de to naturelskende børn, på noget af et stort græsareal foran deres boligblok, fjerner græsset og skaber den fineste køkkenhave, også selvom det er konfliktfyldt at gøre, da de ikke har fået lov af viceværten.  

’Det sted du elsker, må du også passe på’ er et citat fra Mit hjertehjem af Cecilie Eken og Signe Kjær - en billedbog på vers, som ligeledes opfordrer læseren til at handle for at passe på den verden og den natur, der omgiver os. Her møder vi som læsere et plantebarn, et bølgebarn, et fortidsbarn og et aftenbarn, som alle på hver sin måde beder os om at ’tænke lidt på os’, og aftenbarnet spørger: ’Har dit hjerte et hjem og er det også mit’, og læseren bliver bedt om at overveje, om verden er ’vores’, eller om ’det hele er dit’.  

Med dette værktøj lirkes adgangen til naturen op, og eleverne får mulighed for at komme tættere på den ved hjælp af sanserne. Værktøjet består af et planlægningsark til dig som underviser og et sanseskema til elevernes undersøgelser. Du kan finde begge dele under Ressourcer.

Planlægningsarket ’Naturen i litteraturen’ er tænkt til dit overblik og din planlægning. 

Notér øverst i arket, hvilken litterær titel, I tager udgangspunkt i. I rubrikken ’opsøg’ kan du fx notere et sted i naturen, du vil tage hen med klassen, og hvad I vil opsøge og undersøge her. Det er også i denne rubrik, at du fx kan notere aftaler med kolleger eller ressourcepersoner, bøger, der skal bookes fra mitCFU, spil, tegnegrej, bestemmelsesnøgler eller andre artefakter, som du har tænkt at anvende undervejs.  

Med de fem sanserubrikker lægger værktøjet op til, at du tænker værket igennem med sanserne forrest. Tænk på, hvordan du vil lade sanserne være repræsenteret undervejs i litteraturarbejdet for på den måde at skabe en kropslig hukommelse af teksten med naturen som omdrejningspunkt. Hvad skal eleverne fx lytte til? Skal de lytte efter cikader eller insektlyde, fordi disse indgår i værket. Skal de måske også lytte til din oplæsning? Og hvad skal de smage på? Skal de smage på hovedpersonens yndlingsfrugt eller te kogt på de brændenælder, som man måske ser rigt illustreret på et opslag? Eller skal de skrive en liste af alt det, der vil kunne sankes og/eller spises det sted i skoven, ved søen, vandhullet etc., hvor noget af handlingen måske udspiller sig.  

Fastholdelsesrubrikken anvender du til at nedfælde de lege og/eller læse-skriveaktiviteter, du vil sætte i værk for at eleverne fastholder tanker og refleksioner. Det kunne fx være en foldebog med indsamlede duft-ord, tanker, tegninger, indsamlede artefakter og naturbeskrivelser, en taknemmelighedsplakat etc.  

Sanseskemaet er elevernes arbejdsark. Det har til formål at støtte deres undersøgelser og registreringer fysisk i naturen eller, hvis dette ikke er muligt, med naturen i hukommelsen.  

Et eksempel: I Drengen i træet af Marianne Iben Hansen opdager vores hovedperson gaven i den vidunderlige dag, ved lyden af fuglesang, men også ved lyden af roen og stilheden i naturen. Da han i raseri stikker af fra sin far, der hele tiden vil have ham til at droppe sin skærm, ender han oppe i ’træet’, der er tekstens omdrejningspunkt. Her vil det give mening at lade eleverne klatre, mærke, kramme, snuse til og måske endda smage på træets frugter og lade dem registrere deres sanselige oplevelser i sanseskemaet. De kropslige registreringer kan på den måde bidrage til elevernes oplevelse af naturens betydning for ’drengen’, men den kropslige forankring kan samtidig bidrage til et nyt lag af betydning for eleverne selv. 

Hvad handler værktøjet om?

Læseglæde, håb og handlekraft 

I det sociale fællesskab, i samtalen og i de handlinger, vi sætter i værk med bøger og fortællinger, har vi mulighed for at skabe læringssituationer, der lægger op til elevernes håb og lyst til at handle og påvirke deres nære verden for en stærkere tilknytning til naturen og for at passe på den.  

Med litteraturen og fortællingerne som rygstød og med dette værktøj som didaktisk stillads, er der mulighed for på en anderledes og konkret måde at ’give naturen ordet’, så eleverne gennem sanserne i højere grad nærmer sig den og forholder sig til den i det sociale læringsfællesskab. På den måde kan litteraturen  danne grobund for refleksion og nye tanker om naturen og giver måske endda eleverne lyst til at handle og lade naturen få en større plads – og ’hjertehjem’.   

Sådan forbereder du dig

Variation af værktøjet

Variation 1 - Eleverne bliver sansedetektiver 

I stedet for at alle elever arbejder med de samme sanser, kan eleverne i mindre grupper selv vælge én sans, de vil undersøge med udgangspunkt i den valgte titel. På den måde får eleverne medbestemmelse, samtidig med at de får mulighed for at fordybe sig i forskellige sider af teksten. 

Lad fx grupperne vælge mellem syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Gruppen skal herefter finde steder i teksten og/eller illustrationerne, hvor deres valgte sans spiller en særlig rolle. Derefter undersøger de, hvordan de selv kan sanse noget tilsvarende i naturen. 

Afslut aktiviteten med, at grupperne præsenterer deres valgte sans for resten af klassen. De kan fx vise, hvad de har fundet, læse et uddrag af teksten højt, tegne deres oplevelse eller lave en lille sanselig fremvisning for de andre, fx ved at afspille lyd eller ved at lade de øvrige elever mærke eller dufte til en konkret genstand, der har en særlig rolle i teksten.  

På den måde bliver eleverne både læsere, undersøgere og formidlere, og de forskellige gruppers sanselige perspektiver kan efterfølgende bruges i en fælles samtale om, hvordan naturen får betydning i teksten. 

Variation 2 - Gæt en sans 

En anden variation kunne være at lege ”Gæt en sans”. Her vælger hver gruppe en sans og laver en lille sanselig ledetråd med udgangspunkt i teksten. De andre elever skal gætte, hvilken sans gruppen har arbejdet med, og hvilket sted eller hvilken situation fra bogen ledetråden knytter sig til. 

 Den sanselige ledetråd kan fx være en lydoptagelse, en genstand fra naturen, en duft, et billede eller en beskrivelse af noget, man kan mærke. Herefter fortæller gruppen, hvordan deres sanselige undersøgelse har givet dem en ny forståelse af teksten. 

  Denne variation kan fungere både ude i naturen eller på skolens område, enten inde eller ude.