Læseundersøgelsen PIRLS bliver gennemført hvert femte år. Jeg tager her udgangspunkt i den seneste PIRLS-undersøgelse fra 2021 og henviser en enkelt gang til den foregående undersøgelse PIRLS 2016. I skrivende stund er PIRLS 2026 ved at blive gennemført, og de nye resultater vil, når de forventeligt ser dagens lys i 2027, igen bidrage til at nuancere vores kendskab til og viden om forældres læsning til den tid.
Inden eleverne gennemfører selve læseundersøgelsen, bliver elevernes forældre bedt om at svare på et spørgeskema, der belyser nogle af de sammenhænge i hjemmet, elevers læseindlæring og -udvikling foregår i. Det kan fx være spørgsmål om, hvilke aktiviteter forældrene eller andre i hjemmet har lavet sammen med barnet inden det begyndte i skole, som fx at synge sange, lege ordlege eller tale om det, man havde lavet sammen, eller hvad forældrene synes om at læse.
Hvor ofte læser danske 4. klasseelevers forældre for deres egen fornøjelse, når de er hjemme?* Da de i PIRLS 2021 bliver spurgt om det, angiver forældrene til 73 % af eleverne, at de læser for deres egen fornøjelses skyld 1-2 gange om ugen eller hyppigere, mens forældrene til 27 % af eleverne læser mindre hyppigt og højst 1-2 gange om måneden – det gælder med andre ord forældre til ca. hver fjerde elev. Om læsningen foregår i bøger eller digitale formater, specificeres ikke nærmere i spørgsmålet.
Vi ved fra andre undersøgelser, at forældres læsning i hjemmet og forældres opbakning til læsning generelt hænger sammen med blandt andet elevernes motivation for at læse (von Davier & Kennedy, 2024; Mullis & Martin, 2019).
Hvad læser forældrene så, når de læser? PIRLS 2021 viser, at der på daglig eller næsten daglig basis læses mest aviser, dernæst blade, tidsskrifter og faglitteratur og kun i begrænset omfang skønlitteratur – f.eks. angiver forældre til 40 % af eleverne, at de aldrig eller næsten aldrig læser romaner eller noveller.
For at kunne sige noget om forældres læseglæde, blev forældrene bedt om at forholde sig til en række udsagn om læsning, som fx ’Læsning er en vigtig aktivitet i mit hjem’ eller ’Jeg nyder at læse’.
Ud fra disse vurderinger og forældres hyppighed for at læse for egen fornøjelse, viser PIRLS 2021, at forældre til 39 % af eleverne synes godt om at læse, mens 42 % af eleverne har forældre, der synes om at læse. Forældre til 19 % af eleverne synes ikke om at læse. Hen over årene 2016 til 2021 er der tendentielt færre elever, der har forældre med en udtalt positiv holdning, ’Synes godt om’, at læse og tendentielt flere elever med forældre, der udtrykker en mere moderat holdning, ’Synes om’, at læse. Ser vi ud i verden, har flere danske 4. klasseelever dog forældre, der synes godt om at læse sammenlignet med de i gennemsnit 30 % elever fra de knap 60 lande, der deltog i PIRLS 2021.
Både antal bøger og antal børnebøger betragtes i PIRLS som et tegn på ressourcer i hjemmet, sammen med forældres uddannelsesniveau og beskæftigelse. Ser man samlet på disse faktorer, er Danmark – sammen med de tre øvrige nordiske lande Norge, Sverige og Finland – internationalt set ene om at være kendetegnede som lande med en høj andel af ressourcer.
Dykker vi særskilt ned i antal bøger og børnebøger, kommer knap halvdelen af danske elever i 4. klasse fra hjem med flere end 50 fysiske bøger eller børnebøger (dvs. foruden e-bøger, blade, aviser og skolebøger), mens den anden halvdel højst har 50 bøger eller børnebøger hjemme. Det fremgår ikke eksplicit af spørgsmålet, at lydbøger ikke skal tælles med, men vi må formode, at de på lige fod som e-bøger ikke indgår i opgørelsen.
Generelt ser vi (stadig), at elever fra hjem med mange bøger eller børnebøger også i gennemsnit læser bedre, og at elever fra hjem med færre bøger eller børnebøger generelt har sværere ved at læse.
Men hvad er det, bøger på reolerne egentlig er et udtryk for? Man kan se bøger og børnebøger i et hjem som tællelige enheder, der bl.a. kan hænge sammen med holdninger og handlinger, der har betydning for børnenes læsning. Holdninger og handlinger kan afspejle en særlig måde, voksne i hjem med mange bøger typisk er sammen på, en måde de taler med hinanden og deres børn om skolen, oplevelser, bøger mv. på. Bøger kan afspejle en tilgang til og omgang med kultur og tekster, der blandt andet også kan virke stimulerende på det sproglige og skriftsproglige miljø omkring barnet (se fx også Lützen, 2026). Om antal fysiske bøger og/eller børnebøger også fremover kommer til at afspejle handlinger og holdninger med betydning for børnenes læsning på samme måde, som det gør i dag, vil fremtiden vise.
