Få forældrene med på hjemmelæsningen

I 2020 viste en undersøgelse lavet af magasinet Skolebørn, at syv ud af ti forældre oplevede udfordringer med at motivere deres barn til at læsetræne hjemme hver dag, og at seks ud af ti forældre mente, at de kun havde fået ringe eller ingen vejledning fra skolen i, hvordan de kunne motivere deres barn til at læse (Hinge, U & Carboni, M., 2020). En rundspørge fra Megafon for Dagbladet Politiken i 2025 viste, at én ud af fem forældre havde haft en konflikt med sit barn om ikke at læse nok derhjemme inden for den sidste uge (Kjær, B. & Korsholm, S., 2025). 

Begge undersøgelser er ganske små (837 og 501 respondenter) og lavet i forbindelse med journalistisk vinklede artikler, ikke af forskere. Når der henvises til dem her, er det fordi der findes meget lidt dansk forskning om den læsning, der foregår i hjemmet igangsat af skolen (Christensen, 2019, 2020). Vi ved, at de fleste forældre får at vide, at deres børn skal læse fast derhjemme under nogle bestemte rammer, fx et bestemt antal minutter eller sider, eller med afsæt i en læsekontrakt eller læselog. Men vi ved meget lidt om, hvordan hjemmelæsningen foregår, eller om hvordan forældre og børn oplever det.

Til gengæld ved vi, at læsning kræver træning, og at læsekompetence og læselyst går hånd i hånd. Det store projekt READ-sammen om læsning (Aarhus Kommune, Trygfonden m.fl., 2013-2014), der handlede om at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik i 2.-3. klasse gennem forældreinddragelse, viste rigtig god effekt i forhold til udvikling af læsekompetence, når forældre blev støttet mere eksplicit i både at læse med eleverne – men også i at og tale om sprog og tekster med deres barn (Christensen, 2019, 2020). Tiltaget READ fortsætter derfor stadig i dag i Aarhus Kommune. 

Ser man specifikt på læselyst og hjemmelæsning viser international forskning, at der er et stort potentiale for forældre og børn i at læse sammen, fordi de derved er sammen om noget fælles tredje. Og det er igen ikke bare den fælles læsning, der betyder noget, det gør også samtaler om tekster. Forældrenes egen læsepraksis og læsekultur har større betydning for børnenes læsning end deres job eller uddannelsesniveau (Harrison &Levy, 2025). Samtidig påpeger læselystforskere også, at en vej til at læsning bliver en god oplevelse er, at det er noget, man er fælles om på tværs af skole, fritid og hjem (Cremin, 2019). Læsning i og uden for skolen skal altså helst gå hånd i hånd. 

Alt dette tydeliggør, at der er behov for en bedre dialog med forældrene om hjemmelæsning. En dialog der både rummer nysgerrighed på, hvordan læsning rent faktisk finder sted i hjemmene – og de udfordringer det eventuelt indbefatter – og en fælles samtale om, hvordan hjemmelæsning kan blive en god oplevelse. 

I et læselystperspektiv handler det om at inddrage eleverne og hjemmet i, hvordan man bedst strukturerer hjemmelæsningen, så den rent faktisk finder sted, og på måder som både børn og forældre synes er meningsfuld. For mange børn vil faktisk gerne læse, og mange familier vil gerne få hjemmelæsningen bedre ind i hverdagen. 

Hvordan en sådan samtale skal foregå, og hvilke konkrete tiltag, der skal introduceres, afhænger af den specifikke klasse og forældregruppen, man som lærer står over for. Det gælder også helt ned på elevniveau, hvor der med fordel kan laves individuelle læseaftaler med børnene og gerne også deres forældre, fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Og så skal man huske, at forældre til børn med læsevanskeligheder skal klædes ekstra godt på med konkrete redskaber (jf. projektet Læsesucces for ordblinde børn).
En dialog med forældrene om hjemmelæsning kan derfor tage udgangspunkt i det jeg kalder for de to T’er og de to S’er: Tid & Tekster + Samvær & Stemning.

I dialogen med forældrene om hjemmelæsning kan det være givende både at inddrage skolens læsevejleder og bibliotekar. Lad læsevejlederen kigge forbi på forældremødet, og gå en tur forbi skolebiblioteket, så forældrene også kan møde skolebibliotekaren. Iværksæt eventuelt også møder mellem klassens familier og det lokale folkebibliotek. Det kan gøre det lettere at række ud om hjælp til at finde passende bøger eller andre slags tekster. 

Man kommer ikke uden om, at læsning er noget, der kræver tid og vedholdenhed – på alle klassetrin. Men for meget fokus på kvantitet og rigide strukturer som fx minutter eller lixtal kan kvæle læselysten. Anbefalingen om de 20 minutter udspringer bl.a. af resultater fra PISA 2009, der viste at elever der læste 30 minutter hver dag havde gode læsekompetencer. Men derfor kan man ikke bare regne med at 30 minutter – eller i dag ofte 20 minutters – daglig læsning i sig selv er løsningen (Rønberg, 2025). Bogvalget er bl.a. også afgørende for motivationen.  

Samtidig er det vigtigt at tydeliggøre over for forældrene, at tekster er mange ting. Ikke nødvendigvis altid bøger lånt på biblioteket, men også hobbymagasiner, tekster fra nettet, opskrifter og instruktioner, nyhedsartikler og meget mere.

I de små klasser er det vigtigt at få læst hjemme de fleste dage, men kvalitet er vigtigere end kvantitet. Hjemmet skal ikke alene have fokus på at finde tid, men også på at skabe hyggelige og rolige rammer. Forskning viser, at læsning ofte forbindes med hygge hos de børn, der har en høj grad af læselyst (Hauer, 2024). Og hjemmelæsning er ikke nødvendigvis altid lig med, at barnet læser. Det kan også være at høre en lydbog sammen, at tale om noget, man har læst, eller som forældre selv prøve at læse en ungdomsbog, som ens teenager anbefaler.  

Endelig er også værd at prioritere, at eleverne får stillet alternative læsesteder til rådighed, fx et åbent skolebibliotek, SFO eller klub, så læsning kan finde sted under hyggelige og rolige rammer her. Hjemmelæsning er vigtigt, men det skal også være muligt i et barne- og ungeliv at have adgang til gode læsesteder uden for skolens klasselokaler og ens eget hjem.