”Jeg har set filmen. Den kan jeg godt lide. Jeg ved ikke, hvorfor jeg valgte bogen. Den er alt for lang. Jeg kommer aldrig til at læse den. Jeg er bare ikke så glad for at læse” (elev fra 8. klasse).
Citatet er fra et kvalitativt interview, som blev foretaget som en del af rapporten Børn og unges læsning 2021 (Hansen et al, 2022, s.159) Selvom citatet er udtryk for en enkelt elevs oplevelse med læsning, udtrykker den også en generel tendens i både større og mindre kvantitative undersøgelser, der har undersøgt børns lyst til at læse. Nedenfor opsummeres først de seneste resultater, vi har om danske børns læselyst fra de internationale undersøgelser, PIRLS og PISA. Artiklen afrundes med resultater fra den seneste nationale undersøgelse af børns læse- og medievaner.
PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international undersøgelse af læsekompetencer i 4. klasse. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og en ny undersøgelse er på vej.
PIRLS undersøger også, hvad børn synes om at læse. De bruger termen læseglæde og har konstrueret en læseglædeskala, og på denne grupperes eleverne i tre kategorier: Kan rigtig godt kan lide at læse, Kan i nogen grad lide at læse, Kan ikke lide at læse (Fougt, S.S. et al, 2023, s. 99).
Sammenligner man tallene fra den forrige undersøgelse i 2016 med den seneste i 2021, er elevernes læseglæde faldet betydeligt. Fx var der 20 procent, der rigtig godt kunne lide at læse i 2016, mens det var faldet til 14 procent i 2021. Tallene viser, at der både er mærkbart færre børn, som kan lide at læse, og mærkbart flere, der ikke kan lide at læse. I 2016 var det 27% af eleverne, der ikke kunne lide at læse, mens tallet i 2021 er 36% (s. 99). Med tallene er der basis for endnu flere dybdegående undersøgelser af, hvorfor børn mister lysten til at læse.
Af rapporten fremgår det, at piger fortsat oplever større læseglæde end drenge, men at skellet mellem kønnene er mindsket. Primært fordi piger oplever mindre læseglæde i 2021, end de gjorde i 2016 (Fougt, S.S. et al, 2023, s. 100-101). Resultatet giver bl.a. anledning til at undersøge, hvorfor og hvordan pigers læsevaner har ændret sig betydeligt de senere år.
Det er også tal fra PIRLS, der har placeret Danmark i bunden – sammen med de fire andre nordiske lande – når det kommer til læseglæde (Fougt, S.S. et al, 2023, s. 101-102). Læseglæden er faldet markant i alle de nordiske lande med Norge, som det land, hvor børn i 2021 oplevede mindst læseglæde af de i alt 65 deltagende lande. Tallene giver bl.a. anledning til fortsat at undersøge konsekvenser af digitaliseringen og sammenhængen mellem læseglæde og medievaner. Derudover giver det også mening at undersøge, hvordan fx læseglæde rammesættes og italesættes i skoleregi i de nordiske lande i lyset af de senere års markante fokus på læsekompetencer og læsetests.
PISA står for Programme for International Student Assessment, og gennemføres hvert tredje år af OECD. Her bliver 15-16-årige elever testet inden for læsning, matematik og naturfag, og hver undersøgelse har sit hovedfokus på et af fagene. Sidste gang, læsning var hoveddomæne, var i 2018.
Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2018 er danske elever ganske negativt indstillet over for læsning. 17 % har tilkendegivet, at læsning er en af deres foretrukne fritidsinteresser. Kun lidt flere er enige i, at de godt kan lidt at tale om bøger med andre.
57 % af de 15-årige læser kun, hvis de er nødt til det. 69 % mener dog ikke at læsning er spild af tid. Det gør til gengæld den sidste tredjedel (Tornhøj Christensen, V. (red.), 2019, s. 73-74). Tallene giver anledning til at se nærmere på både samfundets og uddannelsessystemets ramme- og værdisætning af læsning som kulturel og dannende beskæftigelse.
Børn og unges læsning 2021 er en national undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden med børn fra 5. til 8. klasse. En lignende undersøgelse har været foretaget to gange tidligere i henholdsvis 2010 og 2017.
Undersøgelsen adskiller sig bl.a. fra PIRLS og PISA ved at spørge børn om deres foretrukne titler, ved også at spørge til børns medievaner samt deres læsekultur i hjemmet. Derudover har de seneste to undersøgelser indeholdt kvalitative interviews, som uddyber de kvantitative data. Som noget nyt indeholdt undersøgelsen fra 2021 nogle trivselsspørgsmål, der gjorde det muligt at koble børns velbefindende med deres læse- og medievaner.
Et af de markante resultater om børns læselyst er, ifølge undersøgelsen, at læsning for sjov falder systematisk med alderen på hvert klassetrin fra 5. til 8.klasse. Dvs., at jo ældre børnene bliver, jo mindre er de tilbøjelige til at læse for fornøjelsens skyld.
Det ser lidt anderledes ud, hvis vi ser på tallene, der handler om at læse for at lære eller vide noget. Her falder interessen ikke med alderen, så børn er mere tilbøjelige til at læse med et nyttebetonet formål, jo ældre de bliver. Disse tal bekræfter de internationale resultater og sætter ligeledes fokus på, hvordan rammer for læsning tilrettelægges i både skole- og fritid.
Piger udtrykker større lyst til at læse end drenge og forskellen øges i overgangen fra mellemtrin til udskoling. I 5. klasse nyder 72 % af pigerne at læse over for 57 % af drengene. Samtidig falder læselysten hos både drenge og piger, jo ældre de bliver. I 8. klasse nyder 60 % af pigerne at læse, mens det er 38 % af drengene.
Derudover viser undersøgelsen, at der er større læselyst hos børn på mellemtrinnet, hvis de læser højt derhjemme med familien. Endnu vigtigere synes resultatet, der viser, at det har positive konsekvenser for læselysten på alle klassetrin, hvis man taler om litteratur, man læser, derhjemme med familien. Der er derfor god grund til. at både skoler og biblioteker har fokus på at bygge bro mellem læsning i skolen og læsning i hjemmet.
Børnene er både i 2017 og 2021 blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at læse mere. Begge gange er nogle af de udsagn, der ligger højest på prioriteringslisten: ”Hvis det var om emner, der interesserede mig”, ”Hvis jeg syntes bedre om at læse” og ”Hvis jeg vidste, hvad jeg skulle læse” (Hansen, Hansen og Pettersson, 2022, s. 32). Udsagnene peger på, at formidling af litteratur, der rammer børnenes interesser samt prioritering af tid til læsning muligvis kunne øge børns lyst til at læse.
Desuden ser det ud til, at jo mere tid børn bruger på sociale medier, jo mindre læser de, og jo dårligere er de til at koncentrere sig (s. 117-118). Endelig viser tallene en tydelig sammenhæng mellem dårlig trivsel og brug af TikTok (s. 152).
Det samlede billede af danske børn og unges læselyst er ikke opløftende. Men der er stort politisk fokus på området, og i disse år er der et stigende antal tiltag med fokus på læseglæde i landets kommuner. De nævnte resultater peger på, at vi med fordel kan undersøge:
I efteråret 2026 får vi endnu en ny PISA-undersøgelse, en ny PIRLS-undersøgelse er også på vej. Det bliver spændende at se, om vi får vendt udviklingen, og faktisk lykkes med at styrke børns læseglæde i både skole og fritid.
