Syv opmærksomhedspunkter med positiv betydning for elevens læsefaglige mestringsforventning og selvbillede
I projektet viste det sig, at en række opmærksomhedspunkter fra mentorens side havde særlig betydning for de elever, der udviklede sig positivt i forhold til læsefaglig mestringsforventning (Christiansen et al., 2023). Punkterne udfoldes i de følgende syv små afsnit.
1. Anvendelse af logbog
Målet med projektet var at følge og støtte elever med ordblindhed, som havde ekstra behov for det. Derfor førte mentorerne logbog, hvor de skrev uddybende refleksioner og beskrivelser af elevens læsning og skrivning. Det kunne eksempelvis være refleksioner over at inddrage andre ressourcepersoner, fx. skolepsykologen, eller over at besøge eleven i klassen og observere, hvordan deres vilkår for at anvende læse- og skriveteknologi var. En mentor skrev fx:
”Jeg kunne se tegn på, at eleven flyttede sig med hensyn til at se mulighederne i at anvende AppWriter i de skriftlige materialer. Det kunne jeg se på (elevens) bemærkninger, handlinger, kropssprog.”
Mentorerne anvendte disse noter til at tilrettelægge og følge deres arbejde med fokuseleven. Fordelen ved logbogen var, at refleksioner og handleforslag blev fastholdt. I nogle tilfælde kunne det dog være svært at få alle mentorer til at skrive i logbogen. I projektet var der derfor lagt tid ind til det, når mentorerne blev samlet til sparringsmøder.
2. At give eleverne stemme
Dobbeltudfordrede elever har ikke samme støtte hjemme som elever fra hjem, hvor der er ressourcer til at støtte deres læsning og skrivning. Derfor er der ekstra behov for, at vi lytter til dem. Mentorerne havde fokus på at hjælpe eleverne til selv at formulere behov, som de ikke nødvendigvis endnu selv har erkendt, og de havde således fokus på at give eleverne en stemme og at lytte til dem.
Fx tog mentorerne pointer fra observationerne i undervisningen op med eleverne, hvor de havde ydet eleven støtte. Eleverne gav fra deres perspektiv udtryk for, at det var godt at ”få noget ekstra hjælp” (Heiden et al., 2023). Fordelen var, at mentoren på den måde vidste, hvad der var sket i undervisningen, og derfor kunne tale direkte med eleven om det. Det, der dog kunne være svært, var at få eleven til dels at forstå, dels åbne op for, hvad eleven havde behov for.
3. Mentor som koordinator og elevens ”advokat”
Det var en central pointe i projektet, at mentorerne var bindeled mellem eleven og de voksne omkring eleven. Det viste sig i projektet, at mentorerne, der tog denne rolle på sig, fx ved at tage fat i elevernes lærere og orientere om mentorarbejdet og elevernes uopfyldte behov, havde positiv betydning for elevernes mestringsforventning.
Fx når en elev oplevede, at ”hun ingenting forstår”, og at hun følte, at læreren syntes, det var irriterende, når hun bad om hjælp. Her greb mentoren ind og talte med læreren – sammen med eleven – med fokus på, hvordan læreren i fremtiden kunne hjælpe eleven bedre, ligesom mentoren sørgede for at følge op på en sådan samtale. Fordelen var, at elevens problem blev taget alvorligt, og at der blev handlet direkte på elevens oplevelse. Udfordringen var at indgå i en sådan dialog med en kollega, hvor man gik tæt på dennes praksis.
4. Modellering af læse- og skriveteknologi
En af mentorernes væsentligste opgaver var at stilladsere elevens brug af læse- og skriveteknologi (LST) og at støtte deres udvikling af nye LST-strategier. Her viste projektet, at det havde positiv betydning for elevernes udvikling af faglig mestringsforventning, hvis mentoren havde fokus på at modellere, hvordan eleverne med fordel kunne bruge deres LST.
Det betød, at de ikke blot lavede aftaler om, at de skulle bruge det, men satte sig sammen med eleven og modellerede, hvordan eleven kunne bruge det. Flere mentorer brugte det inspirationsmateriale, som er udviklet i projektet til dette arbejde (se for eksempel Inspirationsmateriale til arbejdet med teknologibaserede læsestrategier). Eleverne gav, fra deres perspektiv, udtryk for, at det havde været en hjælp for dem. Fx sagde en elev: ”Det er fedt at have en mentor. Mentor er jo ekspert i alt det med AppWriter og sådan noget” (Heiden et al., 2023).
Fordelen ved den modellerende tilgang var, at eleverne både blev klædt på til at anvende LST og forstod, hvordan de kunne anvende LST. Det kunne dog være en ulempe, hvis eleverne oplevede, at de blev udfordret på at fastholde koncentrationen, hvilket kunne ske, hvis mentorens modelleringer varede lang tid.
5. Samarbejde om det, der er svært
Mentorerne arbejdede sammen med eleverne om det, eleverne selv oplevede var svært, og det blev mentorernes indgang til at hjælpe med konkrete opgaver i fagene. På den måde kom inddragelsen af LST-funktioner i fx læsning ikke til at stå alene, men blev inddraget i det, som eleven oplever at have brug for. Flere af de deltagende elever gav også udtryk for, at de oplevede at have lært noget sammen med deres mentor. En elev fortalte det sådan her: “man lærer en hel masse nyt, som man kan bruge … ledetråde til, hvordan man læser et ord” (Heiden et al., 2023).
Fordelen ved dette var, at eleven fik målrettet hjælp til netop det, denne oplevede behov for. Det var dog vanskeligt, hvis elevens og mentorens oplevelse af behov var meget forskellige.
6. Mentoren – mere end faglig sparring
Mentorerne tilbød mere end faglig sparring. De tog også andre emner op end fag og undervisning, fx emner af social karakter. Eksempelvis samarbejdede mentorerne på en skole om at samle de elever, der var med i projektet, for at lave en fælles planche, hvorpå de skrev deres ønsker til, hvordan henholdsvis skolen, lærerne og eleverne sammen kunne gøre skolen til et bedre sted for de ordblinde elever. En del elever gav udtryk for en positiv relation til deres mentor. De var glade for at få mere hjælp og oplevede, at det var hyggeligt at have en mentor (Heiden et al., 2023). Fordelen ved den nære relation mellem mentor og elev var, at mentoren kunne støtte eleven bredt set og på den måde komme tæt på, hvad eleven selv oplevede at have fagligt (og socialt) brug for. Ulemperne var sværere at få øje på. En ulempe kan dog være, at en mentor ikke er der for altid. Mentoren får indblik i en elevs liv, behov og ønsker. Det er et tæt forhold, der grænser til det personlige, og som foregår i en afgrænset periode, idet mentoren skal videre til næste elev eller, at eleven skal videre i anden uddannelse.
7. At stå på solidt grundlag
I projektet havde mentorerne til opgave at undersøge elevernes udvikling af LST-strategier og deres faglige mestringsforventning. De havde nogle konkrete evalueringsredskaber til at undersøge begge dele. Det viste sig, at når mentorerne anvendte disse evalueringsredskaber og resultater herfra i deres arbejde, så havde det positiv betydning for elevernes faglige mestringsoplevelse.
Det gjorde mentorerne bl.a. ved at tage udgangspunkt i elevens evaluering af faglig mestringsforventning til at tale om hverdagen i skolen samt at åbne for at tale om oplevelser, som var vigtige for eleven. Fx når eleverne fik at vide af læreren, at de skulle spørge deres makker og så oplevede, at når de gjorde det, svarede makkeren: ”Kan du ikke bare læse det selv? Hvorfor kan du ikke bare selv prøve at læse det?” Fordelen ved at anvende evalueringsredskaberne var, at lærerne havde et solidt grundlag at tale med eleverne ud fra. Ulempen var, at disse evalueringer var tidskrævende.
Gå til forsiden
